Rejsebrev fra Johan til sin klasse på Hindholm Privatskole

Dato 2405 2010

Kære klasse.

Tak for alle jeres mails på min fødselsdag, det var dejligt at høre fra jer.

Vi er nu på Azorerne på Terceira i havnen marina d’Angra.

Det er nu lidt tid siden, at vi sejlede fra Madeira til Azorerne, som tog fire døgn. Vi havde Ana med, som er en portugisisk pige. Vi så mange portugisiske orlovs mænd og fik god mad hver dag. Da vi ankom til Santa Maria indhentede en gummibåd os, og den ene var Anas ven (verdenen er lille) og da Rose, Per og Ana gik op får at betale havnepenge, mødte de ham også. Havnen er ret ny, og Rose var den første pige på havnekontoret, så kun fik en gave. Da de kom tilbage havde min mor og jeg lavet morgenmad. Den næste dag lejede vi en bil, og vi kørte rundt på øen i to dage. Vi gik en lang tur, og der var rigtig mange køer over alt. Vi så også en rød lille ørken, som var sej.  Da Ana skulle med fly tilbage til Madeira, havde vi ikke så lang tid på Santa Maria, så vi sejlede videre til Sao Miguel i havnen Ponta Delgada.

 Vi havde her bil i tre dage, som var lidt for meget, og vi gik en tur i en skov, der mindede mig om en regn skov.  Turen var kun på 1,7km hver vej, så det var ca.30min op ad bakke og ca.25min ned igen. Der var en åbning et sted, og jeg gik så lige ud for at kikke, og da jeg går op af en lille forhøjning, går jeg næsten ind i en tyr, som står 10m væk.
 Da vi kommer ned fra turen, går vi over til et sted lige i nærheden, hvor der er huller med kogende vand fra jordens indre. Vi tog hver et æble, og da vi står og kikker på dampen, kommer der en gås, som går lige ind imellem os. Vi giver den et æbleskrog, som den sluger på få sekunder. Den må have været sulten!
Lige som på Santa Maria er her også rigtig mange køer over alt. Det er vist en speciel slags ko, som har noget rigtig god mælk. Vi kørte også ud til nogle laguner, som hver har en forskellig vandfarve, men de hører sammen alligevel. Historien omkring lagunerne er vist, at engang var der en prinsesse, som forelskede sig i en bonde, og bonden forelskede sig i prinsessen. De kunne jo selvfølgelig ikke være sammen, sådan er det jo altid, og prinsessens far låste hans datter ind i et tårn. Prinsessen havde blå øjne, og det siges, at hun græd så meget, så vandet blev blåt i den store sø, og bonden, som havde grønne øjne, græd så meget, at vandet blev grønt i den lille sø. Man mener, at der er nogle ting i bunden i hver sø, som gør at farven er forskellig. Vi kørte videre, og så en mand sidde med en kikkert og kikkede ud mod vandet. Ana spurte, om vi kunne prøve at se i kikkerten, og jeg så et spout fra blåhvalen. Næste dag kørte vi ud til et sted med nogle varme kilder, og der var et vandfald, der førte vand ned i et bassin, som man kunne bade i. Der var også en gigantisk rød sten.   

 Det var nu også snart min fødselsdag, og jeg havde vist lige læst Harry Potter færdig på engelsk og dansk. Til min fødselsdag fik jeg en mere engelsk bog, en bog på dansk om Leonardo da vincikoden. Jeg løste den samme dag. Jeg er også blevet lovet en tur på et hval museum, og jeg fik nogle penge fra min mormor, som gik til en dykker tur, som du hører mere om, og min mor har lovet mig, at jeg må få et eller andet med en kaskelothval på. Jeg er også blevet lovet en skoletaske af min bedste. Jeg begyndte nu at læse Skuldyggery Pleasant, som er en engelsk bog, jeg fik af Luis på 368 sider. Luis er Anas kæreste.

Samme dag vi skulle aflevere bilen skulle vi også sætte Ana af i lufthavnen.

Vi sejlede nu til havnen marina d’Angra, som ligger i byen Angra do Heroismo, Terceira.
Vi sejlede fra Sao Miguel kl.14:00 ca. og vi ankom kl. 6:40 tror jeg. Jeg blev vækket omkring klokken 6:00 ca. fordi jeg skulle op for at tage sejl ned. Det var lidt af en kold tyrker, men da jeg hørte, at min mor var blevet vækket for tre timer siden og havde styret lige siden, fordi Auto Piloten ikke kunne holde roret, tog jeg mine ord i mig igen.
Da vi havde sovet, gik vi en tur i byen, og ved turistkontoret så vi en plakat med tyrefægtning, og vi købte så tre billetter, da Rose er under ti, til 10€ stykket. Det var næste dag klokken 20:30. Vi prøvede at leje en bil, og vi var inde på to kontorer, men de havde kun biler til over 40€ per dag, og det var for meget.  Da vi var på Sao Miguel, havde vi også lejet en bil, og vi fik et kort på hans ven her. Vi ringede til ham, og vi fik en bil i to dage.

Den næste dag kørte forbi en ostefarmer, hvor vi købte nogle oste.  

Vi kørte op til nogle vulkan grotter. Vi fulgte en lille sti hen til et hus, hvor vi købte billetter, og vi blev ledsaget af en guide. Vi gik igennem en lang gang og kom så ud i et stort rum med en åbning. Vi var inde i vulkanen, og der var to store rum, hvor lavaen havde prøvet at bryde igennem luftet. Der var en slags hvid masse, som kun er i meget få vulkaner på jorden, og der var vist også noget om, at det var en tømt vulkan eller noget lignende, og der er kun to i verden af den slags.
Den anden vulkan var en lang gang man gik i. I mens lavaen havde sproutet lava op af toppen, havde den også gravet den lange gang under jorden. Det var meget spændende at gå igennem gangene, og se forskellige slags lava. Vi kørte også forbi ostefarmeren igen, fordi det var noget god ost, syntes min far.

Vi kørte nu hjem for at få aftensmad, og klokken 19:30 kørte vi op til tyrefægtning. Vi fik en plads og 20:30 begyndte det. Det startede med, at man så, hvem der var med og tyrefægterne. Der var tre, som red på hver sin hest.  Når tyrefægteren kommer ind på sin hest, får han rakt et spyd op.  Når han så er klar, bliver tyren lukket ind. Han begynder nu at tirre den, til den er godt gal. Når han så siger, at han er klar, distraherer man tyren, og han rider over i den modsatte side af arenaen. Han begynder nu at ride over mod tyren, som også begynder at løbe over imod ham. Når han så er tæt nok på, sætter han spyddet i tyrens ryg. Han bliver nu ved indtil, der sidder fire fem spyd i dens ryg. Tyrefægteren rider nu ud af arenaen, mens otte mænd springer ind. Den, der har nissehuen på, skal lokke tyren hen i mod sig, og når tyren er tæt nok på, skal han springe op på dens hoved. Seks andre kommer nu straks for at hjælpe med at holde den, mens den sidste tager fat i dens hale. Når de så tæller til tre giver de slip undtagen ham, der har fat i halen. Han bliver nu ved med at holde den i halen, indtil den bliver træt, og han springer nu væk, da man åbner porten, og lokker tyren ind. Straks efter at tyren er forsvundet ind ad porten, kan man høre et smæld fra et gevær, når de skyder tyren. Man så nu denne forestilling fem gange mere, og jeg syntes, det var rigtig sejt at se.

Den næste dag skulle min far og jeg ud at dykke, det var bare ikke så god en timing med bilen. Vi blev hentet og kørte et sted hen med en instruktør. Da vi havde fået udstyret på, lavede vi Giant Stride, som er et hop, man kan lave med alt udstyret på. Der var en en halv meter til to meter ned. Da vi havde taget maskerne på, gik vi ned og fulgte en klippeside. Da der var et stykke sandbund, så jeg en lille rokke for første gang i mit liv i havet. Da vi svømmede videre, kom vi til en hule, som vi svømmede lidt ind i. Vi så en muræne af slagsen sort muræne og mange rejer. Vi svømmede videre og så to muræner mere.
Da vi var kommet op af vandet, havde Alex vores instruktør taget varm te og kiks med, da vandet var lidt koldt.

Da vi stadig havde bil, kørte vi en tur videre, og vi kørte også hen til et vinmuseum. Vi så deres have, og de viste os et rum, hvor der var alle de ting, man havde brug for til at lave vin med. Vi prøvede også at smage nogle vin, (ikke mig eller Rose) og vi fik noget sødt brød, som smagte godt. Vi smagte også noget vand, og nogle æblelignede frugter.   

Om aftenen kørte vi hen på en lille restaurant, hvor vi spiste aftensmad. Det var det billigste sted på turen, tror jeg, men det var heller ikke noget at råbe hurra for.
Den næste dag gik vi en lille tur op i byen og så en lille kirke, hvor det stod meget brød foran. Vi gik lidt videre op af vejen og så en stor kirke, hvor et lille orkester var ved at gøre klar sammen med nogle mennesker, som skulle bære nogle sølv kroner. Præsten havde en rød kappe på og bar den største kongekrone. Da de begyndte at gå, gik vi efter dem, og de stoppede igen foran den lille kirke vi gik forbi for lidt siden. Da alle kronerne var kommet ind i kirken, blev der delt brød ud til alle, også til os.

Den 26/5 skulle jeg ud at dykke ved et vrag. Vi fik alt udstyret på, og så gik vi i vandet, og dykkede ned til en sten, hvor vi fortøjede dykker bøjen, så man kunne se, der var dykkere ude. Vi svømmede nu videre, og ved 6m dybde så vi vraget. Der var godt nok ikke meget at se, fordi det var fra 1882. Der var rigtig mange fisk, og da jeg så en fiskesnøre på bunden trak jeg i den for at se, om der var noget bly for enden, men det var der ikke. Jeg syntes, den var svær at trække op, og da noget tang flyttede sig, kunne jeg se, at snøren gik ind i munden på en muræne så jeg gav slip og svømmede væk. Da vi havde været under vandet i ca. 40min, svømmede vi tilbage.
Lige ved bøjen var der en blæksprutte, som Alex vores instruktør lejede lidt med.
Det havde været et super dyk, og jeg havde også fundet skallen af et søpindsvin.    

Håber I har det godt alle sammen, og jeg glæder mig til at komme hjem og se jer alle sammen.

MVH Johan: -)

PS. Jeg tror, jeg sender et brev til jer i løbet af juni, når vi er kommet til Irland.