Logbog fra L'Aberwrach i Frankrig

21082009: L’Aber-Wrac’h, Frankrig – 103 sømil. Havnepenge 25 euro inkl. Strøm, bad og gratis internet. Og internet virker perfekt. Sejltur over nat – store dønninger – modstrøm og spændende indsejling ved L’Aber-Wrac’h.  Afprøvning af AIS.
Tidevandstabellen og vejrudsigterne blev studeret grundigt inden turen. Vi lå jo nogle dage på Guernsey og ventede og der var rig lejlighed til at studere vejrudsigter hver gang man havde et ærinde i toilet- og badebygningen. Praktisk nok er der i indgangspartiet anbragt en stor fladskærm, som kører den seneste vejrudsigt igen og igen.
Vi fandt frem til at bedste tidspunkt for afgang ville være fredag aften 3 timer før HW ved Dover. Det var kl. 23 skibs-tid, så vi sejlede ud af havnen ved højvande kl. 19 og lagde os ved flydebroerne, spiste aftensmad, skipper lagde sidste hånd på sejladsplanlægning og alle tog en lur inden afsejling. Skipper fik lige en snak med nabobåden og det viste sig han netop kom fra vores destination. Han var gammel styrmand og gav mig lige et par tips om anduvning. Der er en vestre og en nordlig indsejling, men den nordligste anbefales kun i dagslys og helst hvis man har sejlet ud den vej før.

Kl. 2300 var Rikke og skipper klar til afgang og de mindste gaster sov trygt og godt. Vi gik stille ud af forhavnen og ud imellem bøjer og lys. Der lå en let tåge om øen og det var i det hele taget lidt ubehageligt at sejle ud i mørket, nærmest som i blinde, kun styrende efter de planlagte waypoints og selvfølgelig de blinkende bøjer.  Godt fri af indsejlingen hev vi storsejlet op – dog med noget besvær. Vores hjemmegjorte lazy-jacks er desværre slemme til at fange sejlpindene i storsejlet, så det skal ikke svinge ret meget før det sætter sig fast. I de lange dønninger var det ikke særlig let, så der var en lettere irritation at spore hos skipper, før storsejlet var helt oppe. At det er bælgravende mørt på dækket gør heller ikke operationen nemmere.

Der kom hurtigt medstrøm og vinden drejede også om i syd som den skulle, så vi kunne stoppe motoren kl. 0310 og gå 6-7 knob. Kort forinden havde 3 fiskerbåde nær ødelagt skippers gode humør ved at blive ved med at gå ind foran. Det var kun den ene som havde AIS-sender ombord, men han så til gengæld også ud til regulært at forfølge os. Det gjorde han nu nok ikke, og efter en 90 graders kursændring i et godt stykke tid lykkedes det at komme på sikker afstand. AIS er for de ikke indviede, et Automatisk Identifikations System, som er indført i den kommercielle skibstrafik. Her er det lovpligtigt at have både en sender og en modtager. For os fritidsfolk er det en stor hjælp at have en modtager ombord, for så kan vi se alle de komercielle fartøjer på enten en pc eller som hos os direkte på kortplotteren. Ved at markere fartøjet kan man få vist dets navn, fart og kurs mv. Det er særdeles nyttigt – især om natten, når det kan være svært at skelne navigationslysene (de farvede) fra arbejdslys mv. Det ligner sjældent skibslysene i lærebøgerne og i de lange men store dønninger ser man kun lysene i korte øjeblikke. At få dem direkte ind på skærmen er således et rigtig godt hjælpemiddel, selvom man selvfølgelig stadig skal huske at holde udkik med dem, der ikke har en sender ombord.
Kl. 0300 vækkede jeg Rikke til nattevagten og hun kom op og fik sin Cola i cockpittet. Vi kiggede på morild i kølvandet og så på stjerner inden jeg gik ned for at hvile. Efter de sidste nattevagter, hvor der havde været en del at kigge til, blev jeg i tøjet og lå lige nedenfor på dørken på et par puder og fik en lur. Det blev en rolig nat og Rikke vækkede mig først kl. 0600 fordi vinden var meget svag og medstrømmen var vendt til modstrøm. Farten således faldet til 2,8 knob. Jeg valgte at vente med at starte motoren og håbe at der kom lidt mere vind igen, hvilket der også gjorde. Kl. 0700 gik Rikke i seng igen og jeg kom op og fik min müsli mens solen stod op i øst. Desværre blev det overskyet, så jeg så kun lige den store solskive blive hel inden den forsvandt op i skydækket. Men alene det at lyset kommer igen efter det tætsluttende mørke er fantastisk. Så fulgte et par stille timer i cockpittet på det store hav, i modstrøm og ikke ret meget vind. 1,8 – 1,5 knob over grunden er ikke ret meget og man kan regne på hvordan ankomsttidspunktet hele tiden forsvinder ud i næste døgn. Nå men sådan er det jo på disse kanter med tidevand. Efter 6 timer med medstrøm kommer der 6 timer i modstrøm. Man kan vælge at sejle små korte ture, som passer med 6 timer og så kaste anker eller gå i havn eller man kan vælge at fortsætte med reduceret fart. Det tager også tid at gå i havn, det koster havnepenge og så bliver man lidt frustreret over at gå i havn og sejle 6 timer senere. Vi synes det er bedst at tage lidt længere stræk og så til gengæld være et par dage i havn.

En efter en kom ungerne op og Kl. 1100 kom Rikke op igen. Rose var ikke mange sure sild værd, så hun gik til køjs igen. Det er lidt nyt at sejle i de store dønninger og det skal vi alle lige vænne os til. Skipper måtte også lige have en lur mere for at bøde på nattesøvnen. Kl. 13 måtte vi starte motoren igen for at få lidt fart i skuden og udnytte at strømmen igen var vendt til vores fordel. Vi skulle nå i havn inden aften, pga den lidt komplicerede indsejling fra nord, som til gengæld ville spare os for 5 sømil. De sidste par timer sneglede sig af sted ligesom os, for igen var strømmen vendt og samtidig var vinden gået mere i vest, så vi nu kæmpede os af sted med motor på bidevind og knap kunne gå 3 knob. Men langt om længe var vi fremme ved waypointet, hvor vi skulle dreje af og tage sejl ned. Herefter skal man styre 176 grader ned imellem klipper og bøjer og holde 2 punkter over-et. Der står en kæmpemæssig sort-gul-sort ”peberkværn” midt i det hele og bag denne inde på en klippeø, en obelisk i hvid granit. De to skal holdes overet, hvilket betyder på linie. Der var lidt panik pga. klipperne og de store dønninger, men inden længe havde vi kursen og kunne sejle ned imellem klipperne. Vi blev enige om at det var da en anduvningsbøje, som ikke var til at overse. Se Galleriet. Indenfor skærene blev vandet igen roligt og vi kunne sejle ned og finde havnen et par sømil nede ad floden. På ydersiden af broen lå en dansk båd Viking fra Ålborg, og vi vinkede til dem. De forhalede lidt og vi kunne lige smutte ind og lægge os langskibs. De var hurtige til at hjælpe os med fortøjningerne og kl. 1900 lå vi sikkert og godt i L’Aber-Wrac’h efter 20 timer og 103 sømil.

18082009: Guernsey, England – 46 sømil. Havnepenge 22 pund inkl. Strøm og internet samt fri bad.
Dejlig sejltur fra Cherbourg i sol og medstrøm.
Vi sejlede fra Cherbourg 2 timer før highwater i Dover. Dvs. kl. 0900. Det bedste tidspunkt var 3 timer før ifølge Reeds Almanak, som er vores bibel ombord, men det gik nu fint synes vi. I går aftes var vi ovre på båden Jooley, en fransk båd med et ældre ægtepar og vi hyggede os til det blev sent. De havde et par gode flasker Pommeau de Normandie, som vi delte – og først senere fandt jeg ud af det var 17 %. De vil til Mont St. Michel og ankre op helt tæt under kysten. Det kan kun lade sig gøre når koefficienten for tidevandet er 110 eller mere, og det er den nu her ved næste fuldmåne. Vi har desværre ikke tid at følge dem, men det kunne også være en fin oplevelse.

Jeg fik den nye vejrudsigt kl. 0800 og et bad og dernæst morgenmad alle mand. Så farvel og udveksle adresser med franskmændene og så af sted. Der var mange skibe, som skulle af sted på det tidspunkt, men senere fandt vi ud af at kun få skulle til Guernsey.

Vinden var lovet som Syd-sydvest og det holdt. Ikke ret meget, men det er også bedst at vinden ikke er for kraftig rundt om hjørnet, hvor strømmen løber med op til 6 knob. Det er kendt i sejlerkredse som Alderney Race – det er ikke en kapsejlads, men en betegnelse af strømmen imellem frankrigs vestkyst og øen Alderney. Her sejlede vi lige så dejligt i medstrøm, let vind og med op til 11,7 knob over grunden i dejligt solskinsvejr den 18082009. Vi har nok også haft den bedste gennemsnitsfart på turen hidtil, 47 sømil på knap 7 timer – svarende til et snit på 6,95 knob.

Vi oplevede at vinden drejede med rundt hjørnet af Cap de la Hague så vi kunne blive på bagbord halse hele dagen. Vi sejlede på bidevind og i den fine medstrøm og næsten ingen sø kunne vi gå rigtig tæt til vinden og holde rigtig god fart, ofte 7-8 knob. Vandet er blevet grønt og himlen mere blå – det har været utrolig flot sejlvejr de sidste dage. Vi ankom kl. 1545 til flydebroen i havnen St. Peters Port og en havneassistent viste på plads. Jeg havde beregnet ud fra en tabel i Reeds at vi kunne komme ind i havnen fra 2 timer før og efter højvande – svarende fra kl. 1700. Vi brugte ventetiden til at tanke diesel, som er billig herovre. Vi tankede 269 liter til kr. 4,85 /liter. Så er det rart at have en stor tank indenbords. Bagefter sejlede vi ind over Sill’en og lagde til ved flydebroerne. Så er vi såmænd også kommet hertil.  

15082009: Cherbourg, Frankrig, FR – 84 sømil inkl. 7 sømil kanaltur fra Caen til Quistreham. Havnepenge 26 euro inkl. Strøm. Betalings-internet som i Boulogne med meget dårlig kvalitet.
Afsejling fra Caen 1445 og klar til første bro lige før havnen. Videre ad kanalen til 2. Bro – en gammel drejebro som åbner når vi kommer. Så Pegasus-broen, som er en ny udgave af den historiske vippebro med kontravægt, i princippet som Enø-broen blot noget større og uden græshoppe-udsmykning. Lige inden slusen ligger Quistreham lystbådehavn, hvor vi skal aflevere toiletnøglen, da havnefogeden kun lejlighedsvis viser sig i Caen. Forståeligt nok, for i de 5 dage vi lå der, var der kun ca. 5 andre gæstesejlere. Vi ankommer 1645 – dvs. kanalturen har taget små 2 timer inkl. Broer mv.
Slusen ud til Atlanterhavet lukker op kl. 1800 og vi skal være klar et kvarter før, hvilket vi selvfølgelig er. Vi nåede lige at få en frisk vejrudsigt på havnekontoret – desværre kun lokalt – men bedre end ingenting.

Uden for slusen lå 30-40 både i alle størrelser men vi var kun 2 som skulle ud. Vi tog et kort ophold ved flydebroen, som fungerer som ankomst- og venteponton for slusen. Her spiste vi aftensmad inden afsejling kl. 2000 med tidevandet. Vinden var ikke den bedste, men til gengæld var der ikke så meget af den. NNV vind styrke 2-3 – aftagende. Ikke opløftende for vores destination men man har jo lov at håbe. Vi starter frisk for motor og kommer fri af sejlrenden og de dumme søer, der altid står tæt ved land pga. de store bølger kommer ind på lavt vand og brækker eller bare bliver forstyrret i deres rytme. Vi kunne lige holde en styrbord halse på bidevind og med motoren på for at give lidt ekstra fart. Vi skulle gerne have mest muligt ud af tidevandsstrømmen. Vinden er svag og vi holder motor på med få pauser for at se om vinden er stærk nok til at bære os rimeligt af sted. Det bliver kun til 1½ knobs fart for sejl alene, så det bliver droppet. Senere på aftenen drejer vinden i vest og tiltager først lidt men aftager så igen. Fra 0230 til kl. 0500 stoppede vi motoren og kunne holde 4-6 knob på bidevind.
Vi delte vagten som vanligt at Rikke tog den første lur og Per aftenvagten. Rose og Johan var med på aftenvagten og vi fik kaffe og chokolade. Rose gik til køjs kl. 22, men Johan læste i lyset fra kortplotteren til kl. 23.
Rikke kom op kl. 0100 og var på vagt til 0630 pga. mange afbrydelser i Pers søvn. Trawlere, ankerliggere med mystisk lys og egne sejl op og ned kræver til tider 2 personer. Vi har en regel om ikke at gå på dæk, når man er alene på vagt.
0630 er det så småt ved at blive lyst og Rikke går til køjs. Vi går for motor og sejl og kan holde 2-3 knob i modstrømmen. Vi har planlagt det således at vi starter med medstrøm i ca. 6 timer. Dernæst modstrøm i ca. 6 timer og til sidst medstrøm i de sidste 5-6 timer – det er særlig vigtig at have medstrøm rundt om Pointe de Barfleur, hvor strømmen kan løbe op til 5,5 knob.  
Vi fortsætter for motor da vinden bliver i V. Heldigvis forbliver den svag, så der ikke opstår den ubehagelige strømsø, som områder med kraftig tidevand er frygtet for. Når vind og kraftig strøm er imod hinanden opstår der en farlig og uberegnelig sø, afhængig af intensiteten. Her var strømmen ca. 3 knob men vinden svag, så det betød ingenting for sejladsen. Vi forsætter og holder godt fri af kysten som beskrevet i sejladsvejledningen i Reeds Almanak og styrer derefter udenom øen Ile de Pelée og ind til den østre indsejling til Cherbourg. Foran havnen ligger en enorm bølgebryder som engang var et vældigt fæstningsværk. Byen må nærmest have været uindtagelig, ikke mindst på grund af de omkringliggende naturlige klippegrunde, som kysten består af.
Klokken 1200 ligger vi trygt fortøjet i havnen ved flydebroen for fartøjer mellem 9-11 meter. Der er langt til havnekontoret og badefaciliteter, men det går nok. Lige ovenfor broen ligger en nybygget badepavillon, men den er lukket af pga. vandskader i brusekabinerne. Gipspladerne bugter sig og klinkerne sidder løse alle steder. De kender altså også til byggeskader her i Frankrig.

09082009: Caen, Frankrig, FR – 81 sømil – 24 timer. Havnepenge 20 euro inkl. Strøm. En smuk og dejlig sejltur over nat og dag. Kanal ind til Caen, igennem sluser og broer, bl.a. den kendte Benouville bro også kendt som Pegasus Bridge, som amerikanerne anlagde i forbindelse med deres ophold i Normandiet under afslutningen på 2. Verdenskrig.
Afsejling med vind og strøm kl. 1430 – motor stoppet efter ½ time, da gik vi allerede 7 knob i let vind og medstrøm. Vind NØ styrke 3. Rundt om hjørnet Cap d’Antifer drejer vinden SØ og aftager. Strømmen aftager også og det hele blafrer igen. ½ time går, men så kommer vinden tilbage fra NØ og vi kan nogenlunde holde farten i den gode medstrøm. Ca. 5-6 knob. Kl. 2100 Rikke og Johan går i seng og Rose og skipper tager første vagt. Kl. 2330 starter vi motoren da vinden er helt væk. Rose lægges i seng. Rikke purres kl. 0100 og vi tager storsejlet ned sammen. Har derefter vagt sammen i en times tid. Så går skipper til køjs og Rikke har nattevagt alene for første gang. Det er roligt, ingen sejl er oppe og vi går for motor. Rikke vækker mig kl. 0315 og siger vinden er kommet igen. Nu fra W som lovet. Vi sætter kun genuaen og motoren stoppes. Vi skal ikke være fremme ved Quistreham før daggry, så vi beregner at farten skal være 3 knob – Rikke hiver lidt ind og ud på genuaen så farten passer. Kl. ca. 0430 er vi ved at blive sejlet ned af en lille trawler og Rikke råber ned til mig at jeg skal komme op. Jeg styrter op kun iført underbukser og t-shirt. Der er 2 bådslængder til den lille trawler, som nu er ret forude – han har sat farten op og har passeret os nu, mens hans trawl hænger jo måske 100 meter bagud! Jeg drejer 90 grader og vi sejler parallelt med trawleren i nogle minutter, til han har overhalet os. Pyh det var tæt på! Ca. 15 meter var der over til trawleren og vi kunne se de to fiskere helt tydeligt på agterdækket i kraftigt arbejdslys. Rikke fortæller bagefter, at han var sejlet forbi én gang noget længere forude, men pludselig vendte han om og kom lige hen imod igen. Hun troede til det sidste at han ville gå agten om, hvilket han altså ikke valgte.

Jeg tørnede ind igen i en times tid og kom op ½ time før det begyndte at blive lyst. Det var faktisk først kl. 0600 det begyndte at gry og det overraskede os lidt. På de lidt nordligere breddegrader syntes vi at himlen først blev rød og oplyst i øst mindst en time før solopgang. Her var det anderledes, og det var som om at dagslyset blev blændet mere og mere op, og ikke en egentlig solopgang. En stor færge indhentede os midt i den afmærkede sejlrende ind til Quistreham og vi holdt tungen lige i munden, for sejlrenden var smal og udenfor renden skulle kun være ½ meter vand ifølge kortet. Da færgen havde lagt til sejlede vi videre ind og kom frem til en anløbsbro, som var venteposition for slusen. Vi fik at vide af en Belgier at slusen ville blive åbnet kl. 1030. På det tidspunkt var klokken 8. Så kunne vi da lige sove en time. Rose og Johan var nu oppe og blev bedt om at holde vagt og se om slusesignalet ændrede sig. Rikke gik i seng og jeg sad lige og kiggede lidt. Så kom en fransk båd med et ældre ægtepar og Johan og Rose var ovre og tage imod fortøjninger. De var fra Caen og vi talte om byen, sightseeing mv. De var meget venlige og imødekommende. Vi skulle bare vente til slusen var tom for både og så kunne vi sejle ind.

Der var 20-30 både, som skulle ud, men kun 3 både ind igen – retning mod Caen. Vi begyndte at tænke at det nok ikke var det mest turistede sted. Og det var da kun dejligt. I et par timer sejlede vi ned af kanalen, sydpå ind i landet. Ventede ½ time på åbning af den kendte Benouville bro, som amerikanerne anlagde i forbindelse med deres ophold i Normandiet under afslutningen på 2. Verdenskrig. Vi gik over til en Memorial-park tæt derpå og så den oprindelige bro og en del gamle kanoner mv. fra krigens tid. Endnu en bro skulle passeres og kl. 1430 ankom vi til den lille marina tæt ved byen Caens centrum. Der var en tysk gæstesejler foruden os, ellers kun lokale skibe. Havnefogeden er utrolig flink og taler et charmerende fransk-engelsk. Fine badeforhold mv. Hele normandiet ligger for ens fødder – 15 minutter i tog til Bayeux-tapetet, 2 timer til Paris; og hele byen og oplandet er spækket med kirker, klostre og historie som går 1000 år tilbage.
 

07082009: Dieppe, Frankrig, FR – 56 sømil – 10 t 30 min. Havnepenge 30 euro inkl. Bad og strøm. Trådløst net som Bologne sur Mer.
Afsejling kl. 1300 efter diverse klargøring, Rikke havde vasket, ungerne sejlet i gummibåden så alt dæksgrej skulle surres igen til næste havtur. Vind Vest styrke 3 – aftagende. Vi sætter sejl allerede i havnebassinet og det tyder godt. Let modstrøm ca. ½ time før den vender. Det er beregnet, så vi godt ude af havnen og på kursen skulle få mest glæde af medstrømmen. Det går også fint, men vinden svigter lidt. Den aftager og bliver først svag for dernæst helt at forsvinde. Kl. 1520 starter vi motor efter vi kun har tilbagelagt 7 mil på 2½ time. Vi gør god fart med motor og medstrøm, ca. 6 knob. 1850 stopper vi motoren og vinden er nu igen styrke 3-4 og vi kan sejle godt for sejl. 2200 start motor igen og en time tilbage til ankomst. Vi er lidt usikre på indsejlingen til Dieppe, der er en stor bølgebryder som vi ifølge kortet skal have om styrbord. Det ser bare ikke sådan ud i mørket og med alt lyset på kajen  som virker distraherende. Vi sejler helt hen til ”hullet” og den er god nok – vi er hvor vi skal være og skal have den store betonklods om styrbord. Der er en lang indsejling ind til havnen forbi nogle bygninger, der er en slags havnefest og fyrværkeri. Havnen har 2 indsejlinger, men den ene er blokeret med nogle ”ænder” i vandet og et kabel spændt ud i 5 meters højde. Skipper står nede agter og får pludselig øje på kablet, som i hvert fald er for lavt at sejle under. Ænderne viser sig at være bøjer. Den anden indsejling er ok og vi bliver venligt vejledt til en ledig plads af medsejlere, som sidder og nyder natten i cockpit. Klokken bliver 2330 inden vi kommer på plads og får gjort fast. 

05082009: Bologne sur Mer, Frankrig, FR – 48 sømil – 8 t 30 min. Havnepenge 22 euro inkl. Bad og Strøm. Trådløst internet ved tilmelding med betaling over nettet. En begivenheds- og lærerig tur. Tidevandstabeller og besøg af toldere ude på vandet. Johan ser de første delfiner.
Afsejling kl. 0500 om morgenen for at få medstrøm ned mod Calais og Cap de Gris-Nez. Vi fik lov at lægge os på ankomstbroen i Dunkerque natten inden og undgå havnepenge for den sidste nat. Dejligt.

Vi hejste storsejlet allerede mens vi lå fortøjet, for vinden var meget svag og lige forfra. Jeg troede måske vi skulle gå for motor indtil der kom vind, men allerede udenfor havnemolerne kom en fin jævn vind, 5-8 m/s og blæste jævnt fra syd. Helt som beregnet, så vi kunne stoppe motoren efter knap en ½ time og sejle 7,5 knob i let medstrøm. Fantastisk.

Vi havde aftalt med ungerne at de skulle være med fra start af, så de kunne se morgenstunden og solen stå op. Vi stod alle op kl. 0400 og gjorde klar. Ungerne som har sovet til kl. ni hver dag var temmelig trætte, og de var svære at få tidligere i seng. 

Johan fik som den første øje på delfiner kl. 0830 og fik til fulde glæde af at være stået tidligt op og var med fra morgenstunden. En times tid forinden havde vi fået øje på Dovers hvide klinter ude til styrbord og kl. 0930 var de meget tydelige i morgensolen. Så drejede vi jo om hjørnet og de forsvandt langsom igen ud af syne. Det blev desværre ikke til flere delfiner i denne omgang.

Jeg havde haft store overvejelser i gang omkring bedste tidspunkt for afsejling fra Dunkerque for at få mest mulig glæde af medstrømmen sydover. Jeg havde studeret tidevandstabeller for både den første bid ned mod hjørnet og på den anden side sydover ned langs kysten. Der var 30 sømil hen til hjørnet og ca. 20 sømil på den anden side. Tidevandet løb hurtigst og gav altså mest medstrøm på den sidste del af turen, så derfor tænkte jeg at det var vigtigst at få medstrøm der. Jeg kom så frem til at vi skulle sejle ca. når det var lavvande i Dover. For en sikkerhedsskyld spurgte jeg lige havnefogeden. Han sagde kl. 17 eftermiddag! – ca. 6 timer før mit beregnede afgangstidspunkt! –UPS.

Tilbage igen og kigge i tabellerne og som det ofte er tilfældet når man har lavet en fejl er det svært selv at finde den. Jeg vendte det med Dulcinea, som i mellemtiden var ankommet – fra Oostende – og vi var egentlig enige om, at jeg havde ret.

Vi gik hjem for at sove lidt på forskud og ville sejle kl. 2200. Jeg ville lige lægge ruten ind på plotteren, og så kunne jeg jo se at strømmen løb sydpå. Det var kl. 1900. Så var der altså noget galt, for det ville den så ikke gøre kl. 22, når vi skulle sejle. Jeg kiggede endnu en gang på tabellerne og strømatlas og så kunne jeg pludselig se det. Det var de første 6 timer som var afgørende, for strømmen  ville gå med rundt om hjørnet og give os medstrøm næsten hele vejen. Ergo havde havnefogeden haft ret! Men de lærer det vel også i skolen her på disse kanter.

Jeg tog en rask beslutning og vækkede Rikke, som lige havde lagt sig for at sove på forskud. Vi kunne gå lidt senere i seng og altså først sejle næste morgen tidlig og det viste sig altså også at passe helt perfekt. Vi gik derfor over til Dulcinea og fortalte om mine ændrede planer og endte med en hyggelig times tid i hinandens selskab. De ville sejle langs Englands sydkyst, men vi blev enige om at det kunne være hyggeligt at mødes igen, så vi holder lidt kontakt undervejs.

Vi havde som sagt en helt fantastisk sejlads. Fuldt storsejl og genua samt medstrøm og mellem 7 og 8 knob det meste af tiden ned til hjørnet og nogle gange 8,5. Fedt. Johan var også glad og synes det var cool. Efter at have rundet hjørnet skulle kursen være mere syd og da vinden også var dette, så blev vi nødt til at krydse. Men med 7 knob og medstrøm over grunden, betyder det jo ikke så meget. Vi var kommet et godt stykke ud, og tog et kryds helt ind under kysten til Cap Gris-Nez. Ved vores vendepunkt blev vi spottet af en fransk toldkrydser som sejlede meget tæt og holdt et skilt op med 08. Altså jeg gik ned og lyttede på kanal 08 på VHF’en. Her kaldte en høflig franskmand op og spurgte til vores bestemmelsessted og hvor vi kom fra. Hvem vi var og om vi havde noget at fortolde. Jeg svarede på det hele og han bad mig om at stå stand by. Vi var ret tæt på kysten, så jeg spurgte om jeg lige måtte gå over på den anden halse og fortsætte vor sejlads. Det var så i orden. Efter et par minutter kaldte han op igen og sagde at de ville komme ombord og foretage en kontrol.

De satte deres 100 HK RIB i vandet og i løbet af 10 minutter var vi indtaget af 3 franske soldater/toldere med revolvere og det hele. De var meget høflige og ordentlige, men vi var klar over at de mente det alvorligt. Indledningsvis spurgte de om vi havde våben, farlige stoffer, dyr eller andet, som kunne være til fare, når de rodede tingene igennem. Jeg svarede nægtende til det hele, og så gik de i gang. De var 3 mand, og den ene krydsforhørte Rikke og de to andre gennemsøgte hele skibet i alle ender og kanter. Jeg sejlede skibet med Rose og Johan og vi krydsede et par gange alt imens alt blev endevendt. De var utrolig høflige og spurgte meget interesseret til vores tur og til undervisning af børnene mv. Man må sige at de passer godt på hvem der kommer som turister i deres land, men både Rose og Johan synes det var ret sejt at blive bordet til søs af uniformerede toldere.

Det tog en times tid og de fandt jo selvfølgelig ikke noget, vi ikke måtte have. Vi hilste høfligt farvel igen og – en lille smule rystede og lidt forsinkede – kunne vi genoptage vores sejlads mod Boulogne sur Mer. Vinden var flovet og medstrømmen var også slut, så vi gik for motor de sidste 6 sømil i let modstrøm. 

I havnen var der ret smalt, så vi skulle lægge til langskibs udvendigt på en kort flydebro. Det blev en dum havnemanøvre på grund af en ubehjælpelig havneassistent på flydebroen, som ikke fik gjort fast og troede hun kunne holde Isabella i den ene hånd og tale i telefon i den anden. Vi havde nær ødelagt søgelænderet da vi drev sidelæns med vinden ind i et stort bovspryd. Jeg var ret sur men som Rikke sagde, så skete der jo ikke noget og nu var vi dèr.

03082009: Dunkerque, Frankrig, FR – 27 sømil – 6 t. Havnepenge 25 euro inkl strøm. Trådløst internet.
Vi syntes ikke om vores ophold i Oostende, havnefogeden var en hoven gammel snob som susede rundt og dirigerede med alle fra sin gummibåd. Byen var fyldt med damer i høje hæle og fyre med dyre ure. Vi fandt ikke engang et sted at købe mælk! Men vi fik da handlet lidt chokolade og jeg fabrikerede et solidt skærebræt af et gammelt gulvbræt fra John nabo. Det vagte nogen forundring i nabobådene, da jeg gik i gang med fukssvans, skruetvinger og båndpudser midt på formiddagen. Næste formiddag sejlede de alle i vores række, og trods vinden var i vest, så gav vi pokker i det og begav os af sted mod Dunkerque lidt længere ned af kysten, men i Frankrig.

Kysten ud for Belgien er et virvar af sandrevler og man skal holde tungen lige i munden for ikke at komme i vanskeligheder. Heldigvis var det stille vejr, så vi kunne gå for motor og holde den samme kurs langs kysten i længere tid. Hurra for kortplotteren, det havde været utrygt at undvære den her – og slet ikke til at tænke på hvis vi skulle have krydset af sted i høj sø.

Vi kan vælge imellem mindst 3 havne, men vi vælger den som Reeds anbefaler. Yacht Club Mer du Nord. Den er fin og havnefogeden er yderst høflig og flink og ikke mindst, taler et glimrende engelsk . Vi får en fin plads ved en flydebro og får de sædvanlige praktiske oplysninger.

Angående krydsning af sejlruten ved Rotterdam, så talte vi senere med Jacob fra Dulcinea om netop dette sted. Rotterdam er verdens 2. Største havn og der er virkelig mange skibe ud og ind hele tiden. Man har med virkning fra oktober 2008 ændret på sejladsanvisningen ud for Rotterdam. Det var ikke engang med på vores nye kort på plotteren. Man skal endvidere melde på VHF til kystvagten at man har til hensigt at krydse sejlruten ind/ud til havnen. Det gjorde vi nu ikke og har indtil videre ikke hørt noget for det.

31072009: Oostende, Belgien, B – 116 sømil – 21 t 30 min. Havnepenge 23 euro inkl Bad og strøm. Trådløst internet.
Amsterdam var fin men vi skal jo videre. Vi har set på vejrudsigten at der kommer lidt sydøstlig vind natten til lørdag, så vi aftaler at gå ud sidst på formiddagen fra Sixhaven og sejle de ca. 15 sømil ud til kysten ad Nordseekanaal. Undervejs på kanalturen taler vi om at gå på den stående masterute sydover ned over Leiden og Haarlem og til Rotterdam, men vi beslutter os for at prøve lykken på Nordsøen igen. Sidst vi vovede os ud fra Helgoland fik vi jo røvtur næste formiddag, men vi havde dobbelt chekket vejrudsigterne, set at tidevandet gav medstrøm det meste af turen samt at det ville være højvande ved ankomst til Oostende. (såfremt vi kunne holde vores marchfart på 5 knob i gennemsnit) Ja, det er meget der skal passe sammen på disse kanter.

Vi lagde ud i flot solskin og motorsejlads. Undervejs fotograferede vi på livet løs igennem Amsterdam. Det vildeste var nok da vi fløj lige under indflyvningen til lufthavnen, så det ene store rutefly efter det andet, fløj, hvad der føltes, som lige hen over masten. Nok en sluse ved Ijmuiden, og så var det ellers bare derned ad – til venstre – sydpå mod varmere himmelstrøg.

Vi fulgte langs kysten den første del for motor, da der endnu ikke var rigtig nogen vind. Søen var endnu rolig og der stod kun noget gammel sø med lange bløde dønninger. Velkommen til atlanterhavet.

Rikke og Rose havde vagt fra 1900 til 2100 hvor skipper var nede for at tage en lur. Dønningerne var nærmest ulidelige i de to timer ned til Rotterdam og rundt om hjørnet, så alting væltede rundt i skibet. Det var umuligt at have storsejlet oppe til at stabilisere, på grund af den manglende vind. Skipper blev puret lidt for sent og kom netop op igen, da vi var midt i at krydse sejlruten ind til Rotterdam og de første 10 kæmpeskibe sejlede på kryds og tværs. Her er det elementært hvorfor man skal krydse vinkelret på sejlruten. Det gik dog fint og godt fri af den værste trafik satte vi sejl igen og Per fik sin vilje og rebede storsejlet helt ud og satte alle kludene i den svage vind, som i mellemtiden var gået i SØ som forventet.

I løbet af aftenen tiltog vinden til 4 bft eller 8-10 m/s som var perfekt til vores sejlads. Ved midnat kunne vi stoppe motoren og gå knap 5 knob for sejl. Vinden øgede lidt i løbet af natten så vi loggede mellem 7 og 8 knob det meste af tiden. Det var rigtig dejlig sejlads med morild i kølvandet og søtoilettet og chokolade og kaffe til nattevagterne. (når man trækker i søtoilettet, så lyser morilden hele tragten op!)

Her i starten deler vi vagterne så Per sover en lur mens det er lyst og Rikke sover 3-4 timer når det er blevet mørkt. Så kommer Rikke op og vi har en times tid sammen og taler om de omkringliggende skibe og ruten mv. Så kan Per tage en lur ind imellem på dørken i Pantryet. Det har fungeret fint indtil videre. Det er egentlig rigtig hyggeligt at have nattevagter sammen og når vi går for sejl alene er der en helt speciel ”rejseatmosfære” ombord.

Når vi går med 7,5 knob i stedet for 5 knob i timen så betyder det at vi kommer frem før end beregnet. Heldigvis var tidevandet stigende så det var til den gode side. Vi kunne jo ellers være blevet nødt til at slække lidt på sejlene, men det er sjovt at trimme sejlene, når vinden er god, så vi får de sidste tiendedele med. 0730 kunne vi krydse ind til havnen og tage sejlene. Vi havde fået anbefalet Royal North Sea Yacht Club til marina, som er lige til styrbord ved indsejlingen, af vores hollandske venner fra Hindeloopen. Det var lidt svært at overskue hvordan vi skulle lægge til, så vi lagde til på en anden 5m høj kaj og spadserede en tur over for at se på forholdene. Vi skulle finde Robert (udtales med fransk accent) – ham fandt vi også på sin RIB og fik lov at gå ind og lægge til. Meget snævert, men til gengæld ret dyrt. Nå men vi sparede da havnepengene over natten.

26072009: Sixhaven, Amsterdam, NL – 49 sømil – 10 t 15 min. Havnepenge 17 euro inkl. Bad og strøm. Trådløst internet.
Efter nogle rolige dage i Hindeloopen, rengøring med gulvvask i hele skibet samt motorolieskift mv. sejler vi mod Amsterdam. Ungerne har ikke været så rene siden Lalandia efter mindst 6 timer i poolen over 2 dage. Vi har vind og krapsø imod de første par timer, men kan så sætte sejl og har en flot sejlads på Ijsselmeer. Rose finder et stykke tape på dørken og sætter det på kinden og begynder at lege melodi grand Prix og præsenterer den ene sang efter den anden. Hun har flere roller, synger og speaker, vi morer os kosteligt og optager lidt video.

Lidt før den første sluse ved Enkhuisen forsvinder SV vinden helt og det bliver vindstille. Vi starter motor efter et kvarters ro og sætter kurs mod slusen. Der er fin oversigt og anvisning for lystsejlere ved slusen. Store skilte med SPORT anviser placeringen. Efter slusen fortsætter vi med motor og storsejl og har fin sejlads ned mod Amsterdam. Rikke har aftensmaden klar netop som vi kommer til indsejlingen til Amsterdam, så vi udsætter lige maden. Vi sejler mod Sixhaven marina, som er anbefalet af mangen en langtursejler. Det er en fin marina og propfyldt da vi kom, men alligevel kom vel 15 både mere ind senere på aftenen. Lige efter vi er sejlet ind ankommer en anden dansk båd – Evanna med Inger-Lise og Poul Bak. Vi lægger os side om side og får et par gode dage sammen med udveksling af langturssejler drømme og klargøring mv. De er på prøvetur og sejler først af sted på den store tur om et par år.

24072009: Hindeloopen, NL – 16 sømil – 4 timer. Havnepenge 13,25 euro inkl. Bad/strøm.
Hollænderne vil sejle til Hindeloopen næste dag, og vi beslutter at følge efter for at ungerne kan lege videre. Der er en indendørs pool der og efter sigende i øvrigt meget typisk hollandsk fiskermiljø. Vi får nogle MEGET kraftige regnskyl på turen og det tordner også lidt men 4 timer og 3 sluser senere lægger vi os i den gamle fiskerihavn lige midt i byen. Vi havde lidt problemer i slusen med sidevind og skulle lægge til op mod vinden men det går jo alligevel.

23072009: Harlingen, NL – 18 sømil - 4 timer. Havnepenge 19 euro.
Vi ønskede ikke at blive i Vlieland og ville hurtigt videre. Hollænderen som vi lå udenpå var meget hjælpsom og vi fandt ud af at vi kunne gå til Ijselmeer og Amsterdam via Harlingen. Den beslutning var ikke svær, så kl. 0900 ville det passe med tidevandet mod Harlingen. Vi sejlede ud for motor og satte hurtigt genuaen i ca. 6-8 m/s vind og let medstrøm. Godt på vej kun for sejl og lige midt i formiddagskaffen får vi pludselig uventede gæster. En hurtiggående RIB båd med 3 uniformerede gutter med pistoler i bæltet går op på siden og border os. En yngre fyr, som viser sig at være fra immigrationsmyndighederne vil se pas og vide hvorfor vi er her. Han er flink og venlig og siger det er Schengen-aftalen – de eftersætter alle udenlandske skibe. Men det er faktisk ikke mange. Efter et kvarter har han udfyldt sine papirer og begiver sig over til sine venner på RIB’en igen.

Vi ser kun få andre nationaliteter. Nogle få tyske både, ellers kun Hollændere. Og man kan virkelig se at Hollænderne sejler. Der er vildt mange både på vandet.

I Harlingen går vi ind i en forhavn og skal sluses ind, først i et mellembassin for dernæst at blive sluset ind i havnen. Det virker nærmest som at komme ind i kanalerne i København – byen ligger lige ovenfor. Meget dejligt. Vi lægger os udenpå en Hollandsk familie, som vi falder i god snak med. De har to drenge på 12 og 10. Vi voksne hjælper dem i gang med snakken og de fortsætter selv på engelsk. De får sig begge en rigtig god oplevelse af at kunne tale sammen på udenlandsk.

21072009: Vlieland, NL – 139 sømil – 28 timer. Havnepenge 29 euro.
Sejlet fra Helgoland efter at have bunket 300 l diesel til 0,86 euro/l.  Vi har sejlet ca. 30 timer for motor til Ebeltoft og tilbage igen. Det svarer til at vi har brugt ca. 200 l diesel eller 55 motortimer indtil Helgoland.

Vinden igen bidevind og motor på for at holde højden og ikke for mange kryds. Genuaen er ikke for god og vi kan ikke bruge den til at krydse med. Så det bliver storsejl, stormfok og motor og dermed 5-6 knob. Der står stadig noget gammel sø så vi humber lidt derud af. Vi følges med Dulcinea og det føles rart at følges ad på den første længere tur over nat i Nordsøen, nærmere bestemt Tyskebugt. Ud på aftenen drejer vinden lidt så vi kan holde en halvvind. Vi går nu kun for sejl og kan holde 3-4 mil. Langsom øger vinden og bliver frisk men stabil. Vi holder nu 6 knob og har dejlig sejlads natten igennem kun for sejl. Per tager første vagt fra 2100 til 2400. Rikke kommer nu op og vi gennemgår hvad for lys, som er omkring os. Vi har lagt os på 10m kurven et godt stykke indenfor sejlruten, så der er ingen storskibstrafik. Men her er en del fiskebåde som har trawl ude og de er lidt svære at komme uden om. Men det går nu fint, og Per får blundet lidt indimellem at Rikke har udkikken. Vindroret styrer hele natten perfekt og skal nærmest ikke justeres, fordi vinden drejer med os rundt kystlinien.

Kl. 0600 går Rikke til køjs igen. Vi starter motoren, da vinden er drejet i SV og dermed imod. Vi krydser derned af mod Den Helder og Dulcinea kalder op på vhf og siger de ligger lige nord for Ameland altså lidt længere fremme og har taget sejlene ned og går nu for motor.

Vinden øger i løbet af formiddagen og det bliver sværere at sejle og ca. kl 1400 beslutter skipper at kalde coastguard og spørge til anløb af Vlieland godt et par timer længere fremme. På det tidspunkt er bølgerne 2-3 meter og vindstyrken omkring 15 m/s – vi er for tæt på land efter sidste kryds så bølgerne brækker og det er ikke så sjovt at styre. Men Rikke gør en flot indsats ved roret og vi krydser udad igen, men det er en balance ikke at komme for langt ud hvor vinden tiltager yderligere og heller ikke for langt ind på sandbankerne. I nogle timer kæmper vi os fremad med 2-3 knob over grunden mod indsejlingen til Vlieland – en lang afmærket rende som vi skal sejle ind ad i 2m medløbende sø og 13-15 m/s og storsejl i 1. Reb. Skipper tør ikke lægge skibet op i vinden og tage sejlet ned, så vi lader det blive oppe og forsøger at styre igennem.   Vi er trygge ombord i Isabella, som er langkølet og stærkt bygget, men vi synes det er vildt når flere kæmpebølger brækker indover på tværs af skibet og vi krænger 45 grader.

Som vi kommer ind i farvandet mellem øerne lægger søen og vinden sig noget og vi kæmper nu kun med storsejlet, som er farligt på medvind i den høje sø fordi vi har svært ved at holde hende på ret kurs og dermed stor risiko for bomning. Alt går dog fint, og som vi kommer i læ bag Vlieland kan vi gå op i vinden og tage sejlet ned og gøre klar til at gå i havn.

Udenfor havnen ligger en del skibe og venter på at komme ind, for havnen er propfyldt af sejlere. Vi taler lidt med de andre og holder Isabella i modstrømmen på ca. 2 knob foran havneindløbet og de ca. 10 m/s som det stadig blæser her på læsiden. Endelig får vi lov at gå ind og får anvist en plads udenpå en hollandsk sejlskole. De er flinke og hurtige med fortøjningerne og vi kommer hurtigt på plads. Det hjælper selvfølgelig også med en 40 HK bovpropel – havnefogeden satte sin RIB-båd på vores stævn og holdt os inde i den kraftige sidevind.

Det er en kæmpehavn og der ligger mange store lystyachter. De er ikke for venlige eller interesseret i at der lægger sig en dansk langturssejler udenpå. Det måtte Dulcinea lidt senere erfare, men fik dog efter nogle nervepirrende ½ timer endelig lagt til og kunne også få lidt ro efter 28 timer på søen. De måtte også opgive Den Helder i første omgang og gik tilbage også til Vlieland.

16072009: Helgoland, D – 54 sømil – 10 t 30 min. Havnepenge 18,50 euro inkl. turistskat.
Vi ventede i ½ time foran slusen på det grønne lys, der betyder at vi må sejle ind i slusen. Vi lå sammen med Aslaug og en del andre lystsejlere. Et par ældre gutter på transportsejlads med en gammel kutter, solgt til Holland, var også i slusen. Vi så dem første gang i Holtenau. Vi sludrede lidt, og det viste sig at skipperen havde været skipper på Omøfærgen i firserne. Vi var spændte på at komme ud på Elben som jo er berygtet for den stærke strøm. Det gik dog fint og vi sejlede derudaf først på lidt bidevind. Senere skiftede vi kurs og strømmen fik også mere fart, så da det gik bedst gjorde vi 10,2 knob over grunden, hvilket ungerne især var rigtig sjovt. De sad og heppede om kap på loggen. Ud af Elben var en utrolig trafik. Kæmpe tankere og containerskibe sejlede ind og ud og vi var ikke meget for at krydse sejlruten. Men til sidst tog vi mod til og gik næsten tværs af ruten og det gik nu fint, selvom strømmen satte os noget sidevers.

Vinden viste sig desværre ikke helt at være god nok til ren sejlads, så vi måtte starte motoren igen og tilbage på bidevind. Der var store dønninger og det var ikke særlig behagelig sejlads, men vi kom da hele tiden lidt fremad. En del fiskerbåde trak trawl og vi måtte krydse ud og ind imellem dem. Vinden var nu næsten imod, men ud på eftermiddagen flovede den og vi fik lidt bedre fart igen. Ved indsejlingen til Helgoland er nogle afmærkede områder, som ikke må besejles. Der stod en meget ubehagelig sø de sidste mil inden havnehullet og vi havde ikke mulighed for at ændre kurs og ligge bedre for de store søer, så der var ikke andet end at holde fast og komme igennem. Havnen er til gengæld sikkerhedshavn og der et kæmpe bassin hvor vi i ro og mag kunne tage sejlene ned og gøre klar med fortøjninger og fendere for tillægning. I havnen ventede Aslaug og vi bød på hvidvin og snacks.

15072009: Brunsbüttel , D – 52 sømil – 10 timer. Havnepenge kr. 9 euro inkl bad. Gebyr for gennemsejling 18 euro.
Sejlads på Kielerkanalen eller Nord-Ostsee kanal som den hedder på tysk. Vi skulle flytte os for en Hollænder kl. 0600 og valgte at gå direkte til slusen. Kort tid efter blev vi sluset ind af de store porte og nu følte vi for alvor at eventyret var begyndt. Det er internationalt farvand og kanalen fører os ned til Elben, Tysklands store vand-motorvej, som føre direkte ud i Nordsøen. Det var stort, og lige så store var de skibe, som vi sejlede sammen med på kanalen. Mange langturssejlere har beskrevet og fotograferet de store skibe, men nu var vi der selv!

Det blev en lang dag med motorsejlads, byer og broer, færger, græsmarker igennem det nordtyske landskab. Vi overvejede Rendsburg som er ca. 1/3 del af turen, men vi overså faktisk sidekanalen og så var den debat ovre. Til aften ankom vi til Brunsbüttel og den lille havn, som ligger umiddelbart før slusen til Elben. Vi lå udenpå en dansk motorbåd og der var flere andre danske i havnen. En hollænder lagde sig udenpå og vi drøftede lidt danske destinationer, da han og konen var på vej nordpå.

Efter betaling af havnepenge (9 euro) fik vi øje på FTLF standeren under bagbord salling på Aslaug. Dorthe og Jørgen var på vej til Helgoland, hvilket vi også havde tænkt på. Det blev hurtigt besluttet at sejle næste morgen med højvandet for vinden så ud til at bære i den rigtige retning.

14072009: Holtenau, D, – 39 sømil – 7 t 15 min. Havnepenge gratis.
Indsejlingen til Kielerkanalen – og en vigtig detalje – vi sejler ud af dansk farvand lige inden spisetid.

Det bliver igen til motorsejlads da der ikke er meget vind og det som er, er stort set imod. De sidste timer inden Holtenau får vi dog dejlig sejlads for storsejl og genua og en velfortjent pause for motoren.

Isabella er et dejligt sejlskib, men vi har sparet lidt på sejl. Vi kunne godt have brugt en ny genua, for den gamle som vi købte brugt er meget hul og kan ikke gå tæt nok på vinden til at vi kan krydse. Vi ved godt at der vil blive meget modvind indtil vi er på den anden side af Biscayen, men det er alligevel surt at skulle bruge motoren så meget.

12072009: Sønderborg , DK– 32 sømil - 5 t 15 min. Havnepenge kr. 120 inkl. Strøm.
Her har skibet haft hjemsted i en årrække og så skulle vi møde Kaya og Jørn.
En fin sejlads delvis for motor. Rigtig mange sejlere i Alssund og ned mod Sønderborg. Meget hyggeligt med lidt liv på vandet. Igennem broen og ind i marinaen i Sønderborg. Vi var heldige at sejle lige ind hvor en anden lige var sejlet fra. Per talte med Isabella og Adolf, som lå lige overfor og er ved at udruste deres nye skib til langturssejlads. De kendte udmærket vores skibet fra den gang det lå i Sønderborg.

11072009: Ankerplads ved Årø i Lillebælt, DK – ca. 35 sømil - 7 t 40 min.  
Vi sejlede fra Brejning midt på eftermiddagen og havde bestemt at ankre op et sted i Lillebælt for at spare tid ved ikke at gå i havn og selvfølgelig også spare lidt på havnepengene.

Det var en flot sejlads ned af Lillebælt. Vi krydsede noget af turen, men havde også en del motorsejlads. Vi talte om at Lillebælt er et smukt sted at sejle og at vi senere vil tage en sommerferie Fyn rundt og bruge lidt tid på ankerpladser i Lillebælt. Ud på aftenen kom vi til Årø og der kunne vi ligge lige syd for øen næsten helt oppe på stranden. Lige som vi ankom blev der afskudt hvad vi tror var en faldskærmsraket, som fløj ud over vores ankerplads og videre med vinden østpå. Per kontaktede Lyngby Radio og SOK og de fik vores observation, men at vi ikke just mente at der kunne være tale om en ulykke til søs. Nok nærmere nogle ubetænksomme menneskers leg med nødraketter.

07072009: Brejning, DK -  90 sømil – 18 timer. Havnepenge kr. 110 inkl. Bad/strøm. Trådløst net.
Brejning hvor vi første gang så skibet. Selvfølgelig skulle vi dertil. Og så havde vi lavet aftale med Lene og Klaus om at mødes inden de kørte på sommerferie.

Det blev lidt af en havtur fra Agersø, idet vejret igen var lidt imod. Vi havde fin vind og sejlads op til højde med Fyns Hoved. Så døde vinden totalt og vi lå lidt og ventede på næste træk. Så startede vi motoren og satte kursen direkte på Brejning og Vejle fjord. I løbet af en time kom vinden igen men desværre fra samme retning, som vi skulle. Nå men vi kunne jo lige så godt vænne os til at det ikke altid er ned ad bakke på vandet. Vi krydsede igennem hele natten med motor, storsejl og fok. Vi fik nogle drøje hug nord for Fyn og desværre kom der lidt vand ind af ventiler og luger i dæk. Det måtte vi vist se nærmere på senere. Vinden blev ved med at være temmelig frisk og fra vest hele natten igennem og ud på morgenen var vi ved at være lidt møre. Vi tog et sidste kryds op til Juelsminde og derfra kunne vi næsten holde Brejning op ind i fjorden. Vinden aftog nu og vi sejlede ind i Brejning havn kl. 0800 om morgenen i et flot solskinsvejr – direkte ind på den gamle plads. Børnene havde sovet hele natten og skulle se en video. Per glemte dog at logge på pc’en så de legede bare, mens vi sov i 4 timer.

04072009: Agersø, DK – 11 sømil – 3 timer 20 min. Havnepenge kr. 130 inkl. Strøm.
Selv den længste rejse begynder med et enkelt skridt…
Vi havde bestemt at sejle til Agersø den første dag. En kort overskuelig sejltur ovenpå alle indtryk og forberedelser. Vejret var skønt og vi badede ud for Glænø. Sikken fantastisk følelse og alligevel ikke til at fatte hvad vi havde gang i.