|
|
Her på denne side vil Rikke og børnene - Rose (3. klasse) og Johan (6. klasse) - fortælle om historiske ting, læste bøger og andre oplevelser i Skibsskolen
______________________________________________________
Juni-Juli 2010
Sommerferie!
Maj 2010
Rejsebrev af Johan 2405 2010
April 2010
Engelsk stil af Johan: Brev til klassen
Hello my dear class.
We are now on Madeira again and it´s so nice. In this year Madeira got a lot of rain and the rain destroyed many thinks. A lot of rocks destroyed streets, houses, shops and cars.
I make breakfast all most every morning at half past eight.
The 25th of April we walked a Lavada.
There were two big tunnels on 600 meters and it was very cool. The sun was shining all day and there were no clouds in the sky.
The 20thof April we walked a Lavada but we walked in a cloud so it were cold.
In the beginning of May are we sailing to the Azores and Ana the Portuguese woman we met on Madeira last year is sailing with us.
The 21thof April Ana took us to a little party and there were ten persons with us. It was a bye bye party to one of Ana´s friends and we got some salad and five spears with meat and some other thinks.
The 24th of April Ana took us to a restaurant where we got Lapas, it is a little shell you roast on a pan, big shrimps, octopus and meat.
In Las Palmas we met the yellow French boat and we sailed together to Madeira. We play all most every day and it’s good to have some to play with.
I Las Palmas we worked all most every day but we also walked to a Technique museum and it was so fun. There were many thinks to try and there was also a jet fighter and a space racket.
The 27th of April we took the bus to Forum Madeira and it is a big center. I got a pair of shoes and my dad a pair of bath slippers and a T-shirt.
Last we were on Madeira was in November and many of the flowers were dead. Now in April many of the flowers are fresh and new again.
The 28th of April said my dad to my sister and me:” Coline, one of the owners of Sea the Best and Sea Pleasures wife, asked me if we wanted to come with Sea the Best out on a trip for free”.
We said yes and 3 o´clock pm we went out. In the beginning we saw a group of Short-beaked common Dolphin. It was good to see dolphins again. We sailed longer out and then we saw a Loggerhead sea Turtle.
It was the first time I saw a turtle in the water then we were sailing. We sailed now longer down the coast and found some Atlantic spotted dolphins.
We sailed now longer in to the coast again and we saw two Short-beaked common Dolphin. Then we went back to Funchal. The trip took 3 hours.
I will write you a letter from the Azores, too and I return in three months. SEE YOU SOON :- )
Best Whishes Johan.
Brev til klassen fra Rose:
Kære klasse nu en lille hilsen fra mig. Ana er en pige som bor på Madeira og hun arbejder på havnen i en lille kiosk, der står også andre som vil sælge deres tur ud på vandet og se delfiner. Vi skal have Ana med til Azorerne, Ana har en kæreste som hedder Luis. Jeg sjipper med Johan og min far. Min far svinger og Johan hopper og jeg svinger og når Johan rør snoren så svinger Johan og så hopper jeg og sådan omvendt. Johan laver morgenmad hver morgen fordi det er en pligt som Johan skal lave om morgen og bagefter skal jeg vaske op efter morgenmad. Ana har nogle venner og en af dem skulle til Azorerne og arbejde og så skulle Ana ud sammen med Luis, og så spurgte Ana om vi ville med! Det sagde vi ja til og så kom vi med til middag og der fik vi kød på grillspyd og brød med hvidløg. Vi fik også salat og majsboller det smagte rigtig godt. Vi har også været ude på en lille fiskerestaurant og der fik vi lapas, brød og store rejer og det er min yndlings restaurant selvom jeg ikke så godt kan lige lapas. Lapas er en lille muslingskal som sidder på murer og sten. Efter vi havde spist på fiskerestaurant så skulle vi ud på en bar og høre musik, musikken var lidt høj men jeg lånte Luis’s mobil. Vi gik en levadatur med Ana og den gule båd den levada kunne jeg godt lide der var 2 tunneller og der skulle man bruge en lygte. Det synes jeg var sjovt. Jeg leger med Maelle næsten hver dag. Maelle er en pige på 9 år og hun kommer fra Frankrig. Den 28/4. Der spurgte direktørens kone om Johan og jeg ville med ud og se delfiner og det sagde vi ja til, fordi det ville vi rigtig gerne og klokken 3 kom vi med ud og sejle i en katamaran og der så vi 3 flokke delfiner og en skildpadde og det kunne jeg godt lide.
MANGE VARME HILSNER ROSE
It is a small apartment, but it is a big pool!
Marts 2010
Johans Månedsopgave om hvalfangst
Boganmeldelse
Titel: Flugten fra Klosteret
Forfatter: Lars-Henrik Olsen – f. 1946; uddannet zoolog; forfatter til adskillige bøger. Har bl.a. modtaget Kulturministeriets Børnebogspris og Den Nordiske Børnebogpris.
Forlag: Carlsen
Grafisk tilrettelægning: Karen Lykke
Hovedpersonerne:
Fifa, Ligulf – Fifa’s far, Sara – Fifa’s mor og Tue – forældreløs dreng fra syd England.
Bipersoner:
Natan – munk, som de møder på deres vej gennem England.
Resume:
Dværgen Turold giver Fifa lov til at forlade klosteret sammen sin far – Ligulf og sin mor Sara. Biskop Odo er ikke enig med Turold, fordi Odo heller ville have Ligulf død end fri. Derfor er de tre på flugt fra klosteret, og de må stoppe mange steder for at undgå at blive opdaget og fanget af sheriffens normanniske soldater. De møder også gode folk på deres vej, som hjælper dem. Sara kurerer mange syge med sine urter, og Fifa møder drengen Tue, som bliver medlem af familien.
Fortalt af Rose Stenbøg.
Vores mening:
Denne roman har vi også læst højt. Det var dejligt at få en fortsættelse til ”Dværgen fra Normandiet”. Bogen er meget spændende fortalt, men omhandler ikke på samme måde en historisk begivenhed som den første. Den fortæller meget livende om deres rejse på godt og ondt gennem England omkring 1080. Det er en barsk fortælling, men den beskriver på meget fin vis, hvordan de boede og hvordan de skaffede mad. Vi afventer, at bogen måske fortsætter. Familien skal rejse til Danmark, hvor Ligulf stammer fra. Ligulf skal hjælpe Knud den Hellige med at bekæmpe normannerne i England. Der vil blive krig igen.
”Militia est vita hominis” sagde Natan.
”At leve er at kæmpe” Ja, du har ret, sagde Ligulf.
Mens vi har været her i Las Palmas har vi genmødt Joe og Dave fra båden ”Red Five”. Dem mødte vi første gang i Povoa de Varzim i Portugal. Vi havde nu lejlighed til at snakke lidt mere med dem en aften. De kommer fra Wales på vestkysten af England. Vi kom til at tale lidt om historien, og facts af, at vi som danskere – vikinger jo ikke har det bedste ry. Vi har nogle gange følt os lidt ilde til mode ved at sejle på de her kanter med den viden, og med tanken om at vi skal videre op gennem Irland, England og Skotland. Jeg prøvede at sige, at det jo var mange år siden, og at man nok ikke tænkte mere over det, men da sagde Dave så, det skulle vi ikke være så sikre på. De var stadig meget vrede over det og de kunne godt huske det, så godt så! HA HA
Januar 2010
Johan, skriftlige opgaver i dansk og engelsk
Brev til mobberne
Dato: 30. januar 2010
Kære mobber
Jeg skriver det her brev, fordi du eller I har mobbet nogle børn, og de syntes at det var virkeligt ubehageligt, og de blev meget bange.
Tænker du nogle gange på når du mobber hvis nu det var dig der blev mobbet? Det kan da ikke være så sjovt for dine ofre at de skal høre på dine grimme ord og ikke vil i skole, fordi du måske selv har et problem der hjemme. Er det fair? Du skulle hellere søge hjælp hos børnetelefonen eller hos en lærer du har tiltro til.
På min skole (Hindholm Privatskole) lærer vi at vi ikke må mobbe helt fra børnehaveklassen af. Vi lærer også at vi skal sige undskyld og give hinanden hånden hvis man har gjort noget forkert FX at mobbe. Hvis man mobber og en lærer ser det, får eleven en advarsel og der bliver talt med eleven, forældrene og klasselæreren.
Jeg ønsker dig held og lykke med problemet og håber det lykkes. Hvis der er noget, jeg kan gøre, kan du altid ringe til mig og få et godt råd eller blot snakke om tingene. Telefon 30 11 55 84 mellem 15:30-20:00
Med venlig hilsen
Johan Sandgren Stenbøg
Johan, Opgave i engelsk
Diving Course.
The first day.
They came and picked us up and we drove to the diving center.
The first day we saw module 1, 2 (it was a movie about how to use the equipment. Then we were going in the water and made some things. After that we saw module 3 and after that we went into the water and made some things again and then we drove home. The next day we drove to the sea and made two sea dives and then home to the diving center again to see module 4, 5 and made a test. The last day we drove to the sea again to make two sea dives more and then we had to make the exam.
I got a cup of tea and my dad had a cup of coffee and then we just waited 5 min. later we came into a room with a TV and there we saw module one and two.
After that we learnt to take on and of the tank from the BCD (it’s a jacket there hold the tank on your back and you can but air in it). After that we took the diving suit on and then we took on the mask, the snorkel and the BCD and went into the pool.
In the pool we took the fins on and then we swam down.
It was fantastic to breathe under the water for the first time. After that we made some things.
We took the regulator (the one you breathe in) out and in, if there comes water in the mask then we learnt to take it out under the water, we learnt to take the mask off and on under the water, too. We took the buddy’s second regulator and learnt to breathe in it and some more things. Then we went out of the pool and we saw module three and ate the sandwiches. After the film we were going in the water again and we made giant stride (a jump to come into the water) and then we made some new things and then we went up and this day was gone.
The second day
They came and picked us up and we drove to the sea. We took on the things and went into the sea.
This was also fantastic there were many fish. I think there was a half meter to the bottom and one meter more out there was 3 meter.
We swam in half an hour and then we went up and shifted the tank and then we went down again. We made those things we made in the pool yesterday and then we went up again and drove home to the diving center.
We saw module four and five and then we made a test and they drove us home to the boat.
We took a shower and went to a Danish boat to have dinner and I saw a movie later.
Then we waited some days because my dad had problems in his ear.
The third day
They came and picked us up again and we drove to the sea but there were many waves so it was hard to come into the water but under the water was good and I found a shell from a crab.
We were down on seventeen meters and the most of the time under the water I tried to catch the fishes but I was not lucky I just touched them on the tail but it was fun, too.
We swam up but it was hard but we did it and we shifted the tank and drove to another place. It was not a beach but you now it was going a little down all the time anyway. We took the mask off and on and remember: Don’t open your eyes.
If you open your eyes in the water there will come saltwater in them and that isn’t good.
I saw also fifteen barracudas they were cool and I found one shell more but I haven’t seen one crab.
We were going up and drove home to the diving center and we got the exam and I did it so now I can dive down to eighteen meters. JUHUUUUUU
Best wishes JOHAN
Medlem af ANTI Mobbebestyrelsen.
December 2009
Brev til Johans klasse på engelsk (skriftlig opgave i engelsk)
Hallo my friends
Now I am on Graciosa, and I have some friends but they speak French and not so much English.
There are two boats, the first boat has a boy (Ewen) 12 years old and a girl 9 years old, the second boat has a boy (don’t remember the name) 13 years old and a boy(don’t remember the name) 14 years old.
I write this in English so I will be better to write and so can you first read it in English and then you can try to translate it to Danish.
I had also swim In the 20° warm water with my mask and snorkel and I had seen a lot of fish and I write the name of them in English and Portuguese and so can you see or you can find the fish on the internet :- )
The names are: in English White bream and in Portuguese Diplodus sargus, in English Striped red mullet and in Portuguese Mullus surmuletus, in English Ornate wrasse and in Portuguese Thalassoma pavo, in English Canary damselfish and Portuguese Abudefduf luridus, in English Atlantic damselfish and Portuguese chromis limbata. I had also seen two Octopus a dark red and a grey one, they was so cool but not nice.
I think we are sailing Saturday to a new Marina.
Now we are on Lanzarote and we have rent a car from today and to tomorrow. There are 300 volcanoes on the island and many cool beaches. In Sunday tree days ago we been on anchor one day and I swim under the boat and came up on the other side. There was 6 m down to the bottom and the bottom was of sand.
On Madeira we met an English boat and they are now in the same marina like me and they have a friend there is one of the owners of a five stars hotel. So in Monday to days ago we are going to the hotel and swim in the four pools.
Tree days ago we rent a car for three days. The first day: we drove to a good beach (where we some days ago were on anchor) and I swam alone because my sister was sick. We were there and got some lunch and drove to a little town. Here we tried to get a camera because the old one was destroyed after 2 years.
We found one with 24 O Z and 12 MB. Then we drove home because we just got the car at 2 o’clock pm.
The second day: I can’t remember so much but we drove to a cave. In the cave there is one lake where there lives a little white animal and that little animal live just in this lake. We went up and we came to a swimming pool. Then we drove to another cave and (we had a guide) there was a little lake too but this was just 20 cm deep. So we drove to a place where we looked over to Graciosa and then I can’t remember more. The third day: we drove to a place where we looked over to a place where they make salt. Then we drove to a place where the waves are coming into the rocks and the water was white. So we drove to a place (the Flame Mountains) where we took a bus and drove into the valley where there is hard lava and volcanos. After the bus trip we saw a man who took a branch and put it down into a hole. After 2min there was fire in the branch. We took also some small rocks in our hands and the rocks were hot. Then we saw a man putting some water in a small hole and 2 seconds after the water came up from the hole like a fountain or a geyser. It was very cool. Then we drove home to the boat.
It was something from me, hope you are good.
I wish you all a marry Christmas and a happy new year.
Best wishes Johan
PS. Thanks for the letters and the gifts. It was good to read. Those make me think of you.
Boganmeldelse af Johan
1. Forfatter: Bjarne Reuter
Titel: Løgnhalsen fra Umbrien
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2009
2. Handling: En mand ved navn Pagamino leder efter en eliksir som kan skænke ham det evige liv. Han skal tre gange rede sit eget liv, frelse et spædbarn fra druknedøden, møde en pige i live såvel som i dødsriget, opleve pesten i London og Marseille og til sidst rejse over oceanet uden andet end en sølvkæde som blev smedet til en konge, skænket til en emir og stjålet fra en skøge.
3. Temaer: temaerne er kærlighed, løgn, gud og satan og sandhed.
4. Hovedperson: Guiseppe Emanuele Pagamino. Pagamino er gravskænder og tjener sådan penge. Han har været på universitetet i Salerno. Og læste i seksten år.
Bipersoner: Arturo Pagaminos lærling og faktisk idiot men han lærte at læse og skrive som femårige og lærte mange plantenavne, Tizian god soldat og er første mand i den ridende garde i Lucca. Del Sarto Luccas bødel er en farlig mand og han har et sygt øje.
5. Sted & miljø: Den begynder i vores verden i år 1348 efter Kristus. Den forgår mest i Italien og der omkring, og ved nogle bjerge oppe nord på. En af byerne hedder Firenze og den ligger i M-Italien den havde sin storheds tid i 1400 som er lige der omkring hvor bogen forgår. Den er også en af verdens fornemste kunst byer. En anden by hedder Bologna og ligger i N-Italien den har ca.200 kirker og der ligger også Europas formeligste ældste universitet. En anden by hedder Trieste som ligger i N-Italien og blev grundlagt 100 år f.kr. af romerne. Domkirken San Giusto blev bygget i 10-1300tallet. Der er også munke og nonner og kloster og nogle af den kommer fra Johanniter ordren. Men jeg tror også der er nogle fiktive byer fx Lucca. Der er mange bjerge og dale og Pagamino siger at paradiset ligger i Rafal som er en by. Eller det er et hus som han kalder Damphuset og der bor 7 damer.
6. Vurdering: jeg syntes bogen er god fordi der sker noget og han skriver godt. Jeg har sagt til min mor at hun også skal læse den fordi jeg tror hun vil få noget ud af den hvis ikke så har hun da brugt noget tid på det. Jeg syntes dog den er lidt svær at forstå til sidst. Han fortæller meget og godt og jeg kan godt lide den måde han skriver på. Der er meget med Gud og Satan i den og Pagamino holder med Satan. Jeg synes man skal læse den og man lærer lidt om de gamle dage. Hvordan de gjorde og sådan. Den er opdelt i fire bøger som alle er inde i den og den sidste bog er meget svær at forstå fordi den skifter fra det 1300 til 1800 eller sådan noget.
Jeg syntes den skal have 3/5 stjerner.
November 2009
Novelle skrevet af Johan (Danskopgave)
Måne tur/ retur
Det er aften, Jens har fri og han sidder og ser tv, og hører så, at borgmesteren udlover en præmie til månen i en uge, hvis man kan klare nogle udfordringer og man bliver udtrukket. Næste morgen spørger han sin mor, om han må, og hun siger ja. Jens gør sig klar til prøverne om aftenen, og næste morgen tager han bussen op til rådhuset, hvor der allerede står en masse drenge og piger.
De kommer ind på rådhuset, hvor borgmesteren fortæller om prøverne, og efter det kommer de ud i en gang, hvor de skal tage nogle måne dragter på. De kommer ind i et tyndekraft rum, kun 20 består prøven og deriblandt Jens. Jens skriver sit navn på en seddel og putter den så ned i en kasse sammen med alle de andre navne.
De bliver sendt hjem, og næste dag får Jens et brev fra borgmesteren, om at han har vundet, og at han skal møde op i lufthavnen d. 20/3 2112.
Da han kommer der ud ser han en kæmpe raket på en af landingsbanerne. Den er rød med tre runde vinduer.
Hans ting bliver bragt om bord, og han siger farvel til sin mor og venner og går så ind i raketten. Så går starten 10.9.8.7.6.5.4.3.2.1.0!!! Jens trykker på start, og raketten suser op i himlen, og to dage efter er han på månen. Han åbner døren og står ned på månen. Alt er goldt og ødet, små buske blæser omkring, der er store og små kratere over alt. Så ser han noget, der bevæger sig i et af kraterne, og ser så to røde øjne! Han går derhen, og så møder han en dreng. Han taler dansk og månsk . Han hedder måne Joh og er ca. 12år ligesom Jens.
De bliver snart gode venner, og så bygger de en hule af buske i et af de små kratere. De går også på opdagelse og finder en måne kat, som de kalder Tiger, fordi den har sorte og gule striber på kroppen.
De tager Tiger med hen til deres hule og giver den en dåse makrel, som Jonas har taget med fra jorden, og det ville den godt have. De ser også en hule i et af kraterne og beslutter at gå derned. De går i en meget lang, mørk og uhyggelig tunnel med måne krystaller over alt ,som er meget dyre på jorden. De tager så mange, som de kan bære, men så kommer der en vred kæmpe kanin efter dem, og de skynder sig væk og når lige at løbe ind i deres hule, før den ser dem. De slipper væk med livet i behold. De går en dag rundt på månen og snakker, da der lige pludselig kommer en kæmpe sten ned fra himlen og lander 100 m fra dem, og det giver dem et kæmpe chok. De løber så hen for at se, hvordan den ser ud. Den er stadig meget varm, og så ser de, at der er en dør i den, og at det er et rumskib, der er blevet krøllet sammen. De åbner døren, og der sidder en mand i den, men hans hoved er blevet knust, da rumskibet blev krøllet sammen, og der var ikke andet end kroppen tilbage. De ser, at han har et navneskilt på jakken, og at der står kaptajn Mars. Mars Kaptajn Mars!!!!! Han blev sendt af sted for 5 år siden og skulle op til planeten Jupinito for at udforske den. Alle troede, at han var død, men da man for 20 dage siden, fik et opkald fra ham, at han snart var ved månen, vidste man, at han ikke var død, sagde Jens. Jeg vi sige det til verden, når jeg kommer hjem, sagde Jens så. De havde nu en dag tilbage, før Jens skulle hjem igen, og de ville så gå hen til en vulkan, som ikke var aktiv. De så noget størknet lava, og de tog en klump med tilbage, som de studerede, indtil de skulle have aftensmad. Næste morgen sagde de farvel til hinanden, men så ville rumraketten ikke starte, og Jens måtte få sendt nogle dele op til ham fra jorden.
Han begyndte nu at savne sin mor og venner meget, og da han endelig kom hjem 5 dage efter, var han gladere end nogen sinde for at se dem igen.
Oktober 2009
Opdagelsesrejser
Skrevet af Rikke:
Da vi købte vores skib, hed det Columbus 2. Der er selvfølgelig noget stort og meget eventyrlystigt præg i det navn, men vi synes, at det var forkert, at skibet ikke hed et pigenavn, som det også er kutyme. Det er omvendt også en del overtro vedrørende det at omdøbe et skib. Det kunne bringe uheld. På trods af det valgte vi at følge vores royale bane som tidligere beskrevet, og derfor blev skibet døbt Isabella, hvilket vi ikke har fortrudt. Det klinger godt og kan siges smukt på alle sprog, hvilket ikke er uvæsentligt, når hun nu sejler rundt her på kanten af det ene ocean – Atlanterhavet.
Det var den spanske dronning Isabela, som sendte Christoffer Columbus af sted på sin første sørejse ud for at finde Indien, så der er stadig lidt om snakken om man vil!
Ved vores besøg i Baiona, Nordspanien begynder vi at snakke om Columbus i skibsskolen. Det er et oplagt emne på turen langs kysten af både Spanien og Portugal.
I Baiona så vi skibet ”Pinta”, som er en kopi af et af Columbus’ skibe. Det er et sejlskib, som kaldes en karavel. Det er et sejlskib med en høj overbygning med flere dæk og rummelige lastrum. Der var kasser med tørrede, saltede fisk og kød, figner og løg. Store dunke med vin og forholdene ombord synede ikke af den store luksus. Der var stor mangel på frugt og grøntsager, hvilket giver mangel på c – vitamin. Det medfører sygdommen skørbug, som til sidst kan ende med døden.
Vi har jo allerede læst noget om de berygtede vikinger, så det bør måske lige nævnes, at de rent faktisk opdagede Amerika 4 – 500 år før Columbus, men deres viden blev ikke viderebragt, og derfor har det ingen betydning fået!
Christoffer Columbus blev født i Genua i Italien år 1451. I Genua var der mange handelsmænd, som ligeledes var dygtige sømænd, idet handel mellem landene var det letteste via havet. Columbus selv var med et skib fra Genua, som blev overfaldet ved Portugals kyst. Det fortælles, at han holdt sig oven vande vha. en åre og svømmede 10 kilometer ind til Lissabon. I 1478 kom Columbus til Porto Santo til hovedbyen Vila Baleira, hvor han forelskede sig. Han blev gift og boede i huset bag kirken. Vi gik en tur forbi og så det, da vi lå i Porto de Abrigo. Senere flyttede Columbus til Madeira, hvor han studerede navigation.
Skrevet af Johan:
Columbus’ 4 rejser:
Columbus var så fattig på et tidspunkt af han måtte tigge om noget brød og noget vand.
Sammen med nogle mænd lykkedes det Columbus at fremlægge sin rejse for dronning Isabela og kong Fernando af Spanien.
Dronning Isabela beskrives sommetider som et forbillede for unge piger, kvinder, mødre og statsoverhoveder.
På knæ foran Isabela udnævnes Columbus til admiral over Oceanet og guvernør over Indien,
han loves også en tiendedel af udbyttet fra rejsen.
Indbyggerne i Palos mente, at alle der sejlede med Columbus var dødsmærkede.
Dronning Isabela og kong Fernando havde givet ordre til at udruste 3 skibe inden 10 dage.
Han fik 2 gode robuste skibe(karaveller Nina og Pinta) som Portugiserne havde udviklet til opdagelsesrejser, og et tungt fragtskib (en nao Santa Maria) da han ikke kunne skaffe et tredje godt skib.
Der var 90 besætnings medlemmer på de tre skibe, alle på nær fire var fra Spanien.
Rejsen begyndte d. 3. August 1492
På fjerdedagen til søs knækkede roret på Pinta, og det blev en måned på De Kanariske Øer for at få skaden repareret.
Rorgængeren, som havde ansvaret for roret, stod på agterdækket, og han kunne ikke se himlen eller sejlene, så lodsen eller skibsføreren råbte instruktioner ned til ham. Bådsmanden kikkede efter sejl og anker og slog rotter ihjel. En matros vendte halvtimeglasset hele døgnet. Man smurte fedt i bunden af blylodderne, så man kunne se, hvad der var på bunden.
Nogle gang i dårligt vejr skulle der op til et dusin (dusin=12) mænd til at holde roret.
Hovmesteren sørgede for vand, vin og mad, som bestod af nogle beskøjter(tørre kiks) og okseben. Hen mod slutningen af rejsen var maden fuld af maddiker.
Kaptajnen havde tre dragkister til sine ting. Tre matroser delte en dragkiste til deres ting.
Den anden rejse:
I 1500 mente man ikke, der var noget forkert i at erobre nye lande.
Da man hørte, at der var guld på den anden side, fik det mere end 12.000 mænd til at melde sig til ekspeditionen.
Columbus var med vilje sejlet længere syd på, og han opdagede nogle nye øer. Han fandt en ny frugt, som de kaldte anana(ananas)
Columbus valgte at bygge en by på øen Espanola, som han kaldte Isabela. Mange taino-indianer døde af sygdomme, ja selv forkølelse, som var bragt med fra Europa.
Dronning Isabela og kong Fernando vidste ikke, om de skulle betale en tredje rejse til Columbus, men Columbus forudsigelser omkring ufattelige rigdomme, viste sig at være sande. Man mente, at kostbare ting kom fra varme områder, hvor menneskerne var sorte.
Den tredje rejse starter d. 30.maj 1498, men d. 31. juli havde de kun en tønde fersk vand tilbage, da de så toppen af tre bjerge i horisonten. De var kommet til Sydamerika.
Nogle vrede kolonister fortalte Fernando og Isabela, at Columbus var en grusom mand, og at han ville gøre sig til konge over den nye verden.
Columbus’s to brødre flyttede byen Isabela til et mere sundt sted på øen, som de kaldte Santo Domingo efter deres far.
Columbus sagde, at han havde gjort Spanien til et af de rigeste lande, og nu var han i lænker. Isabela og Fernando er de eneste, der kan fjerne hans lænker igen, sagde han. Han løslades, da menneskemængden ser ham i lænker, fordi I deres øjne er han stadig en helt.
D. 14. marts gav Fernando og Isabela Columbus lov til at sejle ud på sin fjerde og sidste rejse til den Nye Verden.
Columbus var nu 51 år, da han d. 9. Maj 1502 sejlede ud af Cadiz med 4 skibe på sin fjerde rejse. Columbus havde set delfiner og sæler, og de tydede på, at der ville kommer en stor storm, derfor gik han i land på Espanola, men der var han ikke velkommen mere. Dem i Santa Domingo latterliggjorde Columbus som profet og spåmand. De troede som sagt ikke på stormen og sejlede ud med kurs mod Spanien med en flåde på 28 skibe, som var lastet med guld og oprørere.
D. 30. juni 1502 brød stormen løs og alle 28 skibe sank, men Columbus og hans skibe lå sikkert i en bugt og kunne sejle videre mod syd. Han håbede på at finde en passage til Indien, men han finder Centralamerika. Han er få kilometer fra Stillehavet men tusinder af kilometer fra Indien.
Skrevet af Rikke:
Den italiensk – spanske Christoffer Columbus mente ikke, at det kunne passe, at verden var flad. Det tog ham 33 dage at krydse Atlanterhavet, og han gik i land på en af de øer, som vi i dag kalder Bahama øgruppen. Han kaldte selv øen San Salvador. Den indfødte befolkning hed Taino-folket. De troede, at de fremmede var guder sendt fra himlen. Taino-folket levede et roligt liv – de unge kvinder dyrkede jorden, de unge mænd gik på jagt, og de gamle passede børnene og levede mad. Ellers lå de i hængekøjer og røg tørrede blade! Columbus sejlede rundt mellem øerne og fandt også Haiti, som han kaldte La Isla Espanola – den spanske ø. Herfra går skibet Santa Maria på grund, og resterne fra skibet blev brugt til at opbygge en koloni La Navidad. Columbus efterlader mange folk på øen for at klare denne opgave. De to skibe Nina og Pinta vender tilbage til Lissabon og senere til Palos i marts 1493. Nyheden om den nye verden kunne videregives og de hjembragte taino’erne skulle vises frem. Columbus hædres og æres af Kong Fernando og Dronning Isabela. Viden om rejsen kunne beskrives og trykkes og på den måde kunne flere handelsmænd og forretningsfolk få glæde af viden rundt om i verden. Derfor blev Columbus’ opdagelsesrejser både kendt og anerkendt.
Den portugisiske prins Henrique o Navegador havde allerede inden da opdaget følgende steder: 1419: Madeira; 1432: Acorerne; 1441: Kap Verde.
Columbus studerer mere sømandskab, og ved rejser til Madeira og De Kanarisk Øer finder han ukendte planter, som må være kommet vestfra. Han mener, at der er mulighed for at finde Japan/Indien ved at sejle vest på ad Atlanterhavet.
Muhamedanere havde den store handel i mellemøsten – Indien og Kina. Denne handel ville europæerne gerne have direkte del i, hvorefter de selv forsøgte at sejle dertil.
Columbus hjembragte fremmedartede planter, dyr og fugle samt nogle indfødte. Portugiserne måtte tro på det. Efter det blev der noget af et kapløb mellem Spanien og Portugal om rettighederne til det nye land.
Spanien og Portugal blev i løbet af 1500 tallet to mægtige stater. De erobrede store landområder i Amerika, og de sejlede store mængder af guld og sølv hjem til Europa.
I århundrederne før Columbus vidste man godt, at der lå et stort og vidstrakt hav mod vest. Man kaldte det” Mare Tenebrosum”. Det er latin og betyder ”Mørkets hav”. Ingen vidste, hvad det hav rummede af skjulte skær, havstrømme og havuhyrer. Der var beretninger om, at havet meget langt borte begyndte at koge og syde. Ikke mange søfolk havde stor lyst til at begive sig ud på dette mørkets hav. De fleste søfolk troede også, at verden var omgivet af et stort hav, og at dette hav sluttede et sted. Hvis man nåede til dets grænser, ville man styrte ned.
Columbus dør d. 20. Maj 1506. Han foretog i alt 4 rejser mod vest, og han troede, at han havde fundet Indien og Japan. Han var den første europæer i Caribien og den første der nåede til Sydamerika. Han overlevede skibsbrud, sygdom og oprør. Han blev en af verdenshistoriens berømteste opdagelsesrejsende.
Læst og beskrevet af Rikke og Johan Sandgren Stenbøg – oktober 2009
Kilder:
Den levende Verden: Troels Gollander m. fl. s. 4 – 16,
Søfolk: Flemming Madsen Poulsen s. 4 – 5, s. 14 – 25,
Christoffer Columbus: Tema Historie af Paludans forlag
Dato: September, 2009
Korte tekststykker skrevet af Rose
Jeg har lige sejlet over Biscayen, og nu ligger vi i en ankerbugt. Johan og jeg ville gerne sejle over til en øde ø det var sjov.
Det var håndt at sejle fra Helgoland til Vlieland fordi at bølgerne var Store og våde. Men da vi kom i havn opdagede vi at haven var dyr.
Johan og jeg legede med krabber. Det var sjovt. Vi sejlede fra Agersø til Brejning. Og det tog 18 timer det var hårdt fordi at vi sejlede i modvind. Min mor og far var trætte og Johan og jeg skulle se en film på min fars pc min far var så træt så han glemte at låse pc’en op så vi ikke kunne se filmen. Når det er regnvejr skal vi have pandekager og når Per laver pandekager så skal Johan og jeg lave diktat og min mor skal rette vores diktater. Skrevet af Rose Stenbøg.
Jeg var i Amsterdams største slik butik. Min mor og jeg fik et sæt tøj. Vi købte også armbånd og da vi have købt armbånd var vi sulten.
AGERSØ
Vi sejlede fra Biserup til Agersø det tog 3timer. Det var sjovt. Da vi så kom i havn. Så badede Johan og jeg og det var sjovt. Men Agersø er vores hjem ø men vi var der ikke vi fik besøg af Gustav og Andreas. Det er mine fætre. Så kom Line og så gik vi en tur og så spiste vi aftensmad og så fik vi dessert og det var en is og lidt slik. Nogen gange kom der en båd ind i land.
Skrevet af Rose Stenbøg.
Boganmeldelser (Johan)
Tilter:
1) En verdensomsejling under havet,
2) Kaptajnen på 15 år,
3) Kaptajn Grants børn,
4) Børnene I Nyskoven og
5) Rejsen Til Jordens Indre.
Forfatter:
1) Jules Verne,
2) Jules Verne
3) Jules Verne
4) Kaptajn Marryat og
5) Jules Verne.
Forlag: GYLDENDALS UDØDELIGE UNGDOMSBØGER.
Hovedpersoner:
Bog 1) Professor Arronax: professor for det naturhistoriske museum i Paris, kaptajn Nemo: kaptajn på Nautilus.
Bipersoner:
Bog 1)Ned Land: gammel hvalfanger, Conseil: professor Arronax´s tjener, Kaptajn Farragut: kaptajn på
Abraham Lincoln.
Resume:
Bog 1) DaMontreal Ocean Company´s damper Moravian den 5. Marts 1887 befandt sig på 27° 30´ bredde og 72° 15´ længde, ramte den et rev eller klippe på styrbords side, som ikke var aftegnet på noget kort. Den sejlede 13 knob med 400 hestekræfter og sejl og hvis den ikke havde haft så tykt et skrog, så var den sunket.
Det samme skete for Scotia der d. 13. april 1887 befandt sig på 45° 37´ bredde og 15° 12´ længde. Søen var rolig og de gik for motor med 1000 hestekræfter og gik 13 knob, da alle mærkede et bump i skibet. Det var bare ikke skibet, der var støt på noget, det var noget der var støt på skibet.
Hovedpersoner:
Bog 2) Fru Weldon: mor til Jack, Negoro: ond slavehandler i Afrika, Dick Sand: første styrmand på Pilgrimmen, Herkules: stærk neger som er fri borger og 25-30 år.
Bipersoner:
Bog 2) kaptajn Hull: kaptajn på pilgrimmen, Tom: neger og far til Bat, Bat: erneger og søn til Tom, Austin: er neger, Aktæon: er neger og Bat, Austin og Aktæon er 25-30 år, Jack: søn til Fru Weldon, Harris: ond slavehandler og ven med Negoro, fætter Benedikt: elsker insekter.
Resume:
Bog 2) Hvert år sejler en flåde ud for at fange hvaler og deriblandt et skib der hedder Pilgrimmen.
Fangsten havde været dårlig og pilgrimmen sejlede et andet sted hen og der mødte de Fru Weldon med sit syge barn Jack og fætter Benedikt. De kom om bord og kursen blev sat hjem.
Jack blev hurtigt rask og Dick legede med ham hver dag. En dag så de en kæmpe hval som lå i overfladen og det ville være godt at fange den, for så kunne de få fyldt deres tønder med hval olie op.
Hvad der skete - om de fangede hvalen eller ej? Hvad der videre skete kan du læse i bogen.
Hovedpersoner:
Bog 3) Mary Grant: er 16 år og er kaptajn Grants datter, Robert Grant: er 12 år og søn af kaptajn Grant, Hr. Paganel: Sekretær i det Geografiske selskab, Lord Glenarvan: er en rig mand og ejer et skibsværft som hedder Glasrow.
Bipersoner:
Bog 3) Lady Helena: Lord Glenarvans kone, Thalcave: er indianer.
Resume:
Bog 3) En dag sejler en stor damper, som hedder Duncan ned gennem en fjord for fulde damp, da en af matroserne meldte, at der var noget i kølevandet.
Straks kom alle på dæk og det viste sig at være en hammerhaj.
Lord Glenarvan sagde ja til at de skulle prøve at fange den. Da den kom op på dækket fik den maven sprættet op for at se, om der var noget i den. Det er interessant at se om hajer har noget i maven, for de spiser hvad som helst. Hvad der var i den eller om der er noget i den kan du selv læse.
Hovedpersoner:
Bog 4) Edward: er den ældste, Edith: er den yngste, Humfrey: er lillebror til Edward, Alice: er storesøster til Edith.
Bipersoner:
Bog 4) Jakob: er en gammel skovløber, Pablo: er en sigøjner, Peggy: datter af Hr. Heatherstone, Oswald: er en god ven, Hr. Heatherstone: ejer Nyskoven.
Resume:
Bog 4) Det er morgen og Jakob har sneget sig ind på en fin buk og skal til at afsikre bøssen, da hjorten bliver skræmt og flygter. Lidt efter kommer der en deling soldater på jagt efter kong Karl.
Det er hårde tilder og det er lykkes kong Karl at flygte og er nu på fri fod.
Jakob hører, at de har planer om at brænde Arnwood ned,og da de er væk går han tilbage til sin hytte og hænger sin bøsse på væggen og rider til Arnwood for at få børnene i beskyttelse.
Om Jakob klarer denne opgave eller ej kan du læse i bogen.
Hovedpersoner:
Bog5) Professor Lindenbrock eller Otto Lindenbrock: er det mest stædige menneske i verden. Axel: er Ottos nevø. Hans: er en islændning.
Bipersoner:
Bog 5) Martha: laver maden til Otto og Axel.
Resume:
Bog 5) Søndag den 24. Maj kommer Professor Lindenbrock ind ad døren og går/løber op på hans arbejdsværelse og sætter sig til at læse i en bog efter han har råbt Axel følg med! Lige pludselig faldt der et stykke papir ud af bogen med nogle runer på. Det lykkes at tyde runerne til engelsk men de stod i uorden og om de finder koden og hvem der gør, kan du læse i bogen.
Sværhedsgrad: Alle bøgerne ernemme at læse, men der er lidt svære ord indimellem.
Fælles punkter: Ja der er nogle fælles punkter nemlig at man godt kan gøre det de handler om.
Det er ikke usandsynligt at udføre i dag men det var det den gang de blev skrevet for 100 år siden. De blev læst som fantasy bøger den gang.
Hvad er forskellen på Gyldendals bøger og Fantasy bøger fra i dag: Gyldendals bøger er klassiske bøger som er skrevet for mange år siden. Fantasy bøger fra i dag beskriver fantasiens verden i fortiden med drager, magi, buer, trolde, kæmper, dværge, almindelige, andre fantasi dyr og elvere.
Man ved der ikke findes alle disse skabninger. Bøgerne kan ikke forekomme i virkeligheden.
Min mening til Gyldendals bøger og Fantasy bøger: De gamle bøger er gode og jeg sluger dem nærmest siger min mor og far. De er godt skrevet og er spændende at læse pga. emnerne er spændende og interesserer mig. De gamle er mere forudselige end fantasy bøgerne, hvilket betyder, at man nemmere kan fornemme slutningen og den er også mere positiv.
Fantasy bøgerne er også gode og spændende men på en anden måde end Gyldendals bøger fx er der ikke drager i bogen En verdens opsejling under havet som der er i Eragon.
Jeg kan godt lide dem pga. jeg har en god fantasi, så jeg kan fornemme billederne i mit hoved.
Muslingeopskrift mm (Johan)
MUSLINGER - OPSKRIFT + HISTORIE
4/9 2009 var jeg Johan i Spanien med min båd og min familie, vi fik muslinger.
Det startede sådan, at jeg gik over til en anden dansk båd Smilla, og der var nogle muslinger under broen.
Så kom en af danskerne op og vi snakkede om, hvordan man tilbereder blåmuslinger.
Jeg tog en pind og et stort net, og lagde mig ned på broen, og gav mig til at skrabe en stor portion muslinger af.
Da jeg fik den af, tog jeg den op på broen og lånte en kniv og en svamp. Rose lånte svampen, og jeg tog kniven og gav mig til at skrabe dem. Så gav jeg dem til Rose, som lige vaskede dem med en svamp, så de blev rigtig flotte. Det gjorde vi så med dem, der var store, det var hårdt.
Til sidst skiftede vi vandet i den spand, hvor der var de ordnede muslinger i, og satte dem på dækket indtil vi skulle bruge dem.
Da det blev aften, kom vi så over til Smilla, og de havde lavet en dressing, som vi skulle dyppe muslingerne i. Vibeke var også i gang med at lave det, vi skulle koge muslingerne i, og det bestod af løg, hvidløg, vand og hvidvin.
Så hentede jeg muslingerne, og vi kogte så muslingerne i to store portioner. Det smagte godt og vi fik også brød til.
Bayeux-tapetet (Turistbruchure af Johan, 6. klasse)
Bayeux-tapetet.
Bayeux-tapetet er et broderet billede tæppe som er 70 m langt og 50 cm i højden og som omhandler Slaget ved Hastings i 1066.
Det blev lavet som en gave til Dronning Matilde af Normandiet.
Hvem har lavet det:
Nogle mener, at det blev lavet af dronningen selv og nogle hofdamer, men andre bl.a. Lars Henrik Olsen, som er en forfatter, mener, at det blev lavet af 4 sypiger under Turold´s kommando. Det var en bestilling eller en gave fra Biskop Odo af Bayeux.
Turold er en dværg og bogen hedder Dværgen fra Normandiet afLars Henrik Olsen.
Hvordan ser det ud:
Der er tre afdelinger i det, en kantfrise for oven, en for neden og en stor midterfrise.
Det er broderet med mange forskellige sting og plantefarvet uldgarn men kun 8 forskellige farver.
Hvor er det lavet:
Det er lavet på et kloster tror man men man ved det ikke.
Det blev lavet omkring 1077.
Lederne:
På den engelske jord reagerede kong Harald Godwinson, og på den normanniske jord reagerede hertug Wilhelm.
Slaget ved Hastings:
Slaget ved Hastings fandt sted d.14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det alt afgørende slag i den normanniske erobring af England.
Wilhelm var rasende over at Harald var blevet konge efter kong Edvards død da han var lovet tonen.
Kong Harald Godwinson var draget med sin hær op til Nordengland for at slå de norske styrker tilbage og det lykkedes. Harald Godwinsons hær var nu svækket, men han gav ordre til, at de skulle drage ned til sydøst England, og da de kom derned, var de meget trætte efter den lange march. Harald havde ikke ladet dem få nogen lange hvil på rejsen, som havde varet i 13 dage.
De gjorde hvil på en bakke top, da en af hans spejdere meldte, at hertug Wilhelms hær var lige i nærheden, og Haralds hær blev straks gjort klar til krig. Det gik godt for Haralds hær, men de var i undertal og slaget vendte, da Wilhelm sendte sin rytterhær i kamp. Mange mænd døde, men slagets vinder var hertug Wilhelm. Så var slaget næsten vundet, og da kong Harald døde af en pil i øjet, overgav de sig efter 8 timers kamp. Hver hær var på ca. 7000 til 9000 mand.
Hvor hænger det:
I dag hænger det på et museum i et specielt mørkt, lufttæt rum med glas, fordi det ikke skal mugne eller blive ødelagt af sollys, så man kan se det i lang tid endnu.
Tidligere lå det i en speciel trækasse og blev kun hængt op ved særlige lejligheder i domkirken i Bayeux.
Der er også en udstilling på 1.sal og en biograf på 2.sal om tapetet. I museet er der alt muligt tekst om det på fransk og engelsk. Men der er noget smart, man kan nemlig høre hele historien i et par hovedtelefoner på flere forskellige sprog.
Fra Paris tager det ca. 2 timer at komme til Bayeux med tog.
Det koster 7,5 euro for voksne og det halve for studerende.
Det er gratis for børn under 10 år.
Jeg anbefaler det
stærkt.
Boganmeldelse
Titel: Dværgen fra Normandiet
Forfatter: Lars-Henrik Olsen – f. 1946; uddannet zoolog; forfatter til adskillige bøger. Har bl.a. modtaget Kulturministeriets Børnebogspris og Den Nordiske Børnebogpris.
Forlag: Carlsen
Grafisk tilrettelægning: Karen Lykke
Hovedpersonerne:
Sypigerne: Fifa, Emma, Gyda og Poppa; Turold - dværg – kunstner fra Normandiet; Ligulf – en af Kong Harald’s soldater, som overlevede Slaget ved Hastings.
Bipersoner:
Staldkarlen Niels; Priorinden; Biskop Odo af Bayeux – halvbror til Kong Wilhelm af Normandiet – senere kaldt Wilhelm Erobreren; Gilbert – skriftklog munk fra Dover og urteklog kvinde, som lever i skoven og kommer med medicinurter til klosteret.
Resume:
Historien foregår på et nonnekloster i Sydengland omkring 1077. Priorinden har lært 4 sypiger at brodere smykke billeder, som bruges til udsmykning i kirker og kloster rundt omkring. Nu har de fået en særlig opgave af Biskop Odo af Bayeux. Han vil give Kong Wilhelm’s Dronning Mathilde af Normandiet en gave - et broderet billede tæppe, som forestiller Slaget ved Hastings. Turold er en kunstner med nogle fantastiske evner til at tegne, og han er blevet ansat af biskoppen til at fortælle historien om slaget. Han skal tegne historien, som han husker den og ved hjælp af oplysninger fra Ligulf, som var med som soldat ved slaget. Han overlevede som en af de eneste og blev taget til fange af Wilhelm. Ligulf har siddet i et fangehul i 10 år i hans slot. Turold har fået lov til at få Ligulf fri, så han kan hjælpe med at fortælle historien. Turold har også fået en masse våben med til systuen, så Ligulf kan vise sypigerne, hvordan man skulle holde på alle våbene.
Fortalt af Rose Stenbøg.
Romanen er blevet læst højt. På den måde kunne alle høre historien, selvom man ikke selv kunne læse bogen. Bogen er spændende og interessant for både børn fra ca. 8 år og voksne.
Vores mening:
Vi synes, at det er en super god bog. Den er godt skrevet – både selve romanen og den historiske del om Slaget ved Hastings. Romanen er meget spændende og morsom og slaget bliver beskrevet på en måde, så det både er forståeligt og nemmere at huske bagefter. Det har været en dejlig familieoplevelse at have bogen som højtlæsning og samtidig fortæller romanen et vigtigt kapitel i den europæiske historie.
Vi læste det sidste afsnit højt siddende udenfor museet i Bayeux. Vi gik derefter ind og så hele det originale billede tæppe. Vi så hele historien for os og samtidig havde vi i hovedet vores egen fortælling om sypigerne, som havde skabt dette, så det kunne holde i 1000 år.
Det hele blev forenet på en meget fin måde og som Turold sagde det:
”fuldendt fuldbragt”!
”Sy og sy, Nål og tråd, Nål og tråd, Arme bøj, Arme bøj, Op og ned, Op og ned med de blanke tynde, Fine, fine, billeder!”
D – dag:
D-dag – militært udtryk - den dag et angreb indledes.
Lademann: Landgang i Normandiet
Citat: Der hersker fred og ro i de tyske stillinger på Normandiets kyst. Det længe ventede allierede angreb kommer nok ikke i den nærmeste fremtid. Vejret er dårligt. I det vejr vil ingen begynde et angreb mod den ”uindtagelige Atlanterhavsvold”. Områdets øverstbefalende, general Rommel, er taget til Tyskland for at drøfte situationen med Hitler. Det er morgen d. 6. Juni 1944. Ude fra havet høres drønet af fly, der nærmer sig. Tyskerne er ikke overraskede. Hver dag bliver de overfløjet af allierede fly på vej mod bombemål i Nordfrankrig. Så letter tågen…. Tusindevis af fly sværmer ind over kysten, og havet er fyldt af fartøjer, så langt øjet rækker. Samtidig åbner tungt skibsartilleri ild mod kysten. Slået af forbløffelse tøver de tyske vagtposter et øjeblik, inden de slår storalarm: Invasionen er begyndt!
Tidligt om morgenen d. 6. Juni 1944 stævnede en armada af landgangsbåde mod Normandiets kyst, der var blevet udsat for vældige bombeangreb fra luften og kraftig beskydning af svært skibsartilleri. Landgangsbådene var en del af den største invasionsflåde, verden hidtil havde set. Det var D – dag, invasionsdagen, som det undertvungne Europa så længe og så utålmodigt havde ventet på. Britiske, amerikanske og canadiske soldater strømmede i land, støttet af fly og skibe. Bag de tyske befæstningsanlæg landsattes faldskærmsjægere. Overkommandoen over denne invasion var blevet lagt i hænderne på den amerikanske general Dwight D. Eisenhower. Under hans kommando stod bl.a. general Montgomery. Den tyske overkommando blev totalt overrumplet, idet man havde været overbevidst om, at landgangen ville finde sted længere mod nord oppe i det smalle stræde ved Calais. Hitler fik først melding om landsætningen meget sent. Da den første bølge gik i land, sov han, og det var strengt forbudt at vække ham, hvad der så end skete. Han troede først, at der var tale om et skin-angreb. De allierede havde allerede tidligere gennemført sådan et angreb på den franske kyst ved Dieppe.
Hitler havde engang udtalt sin formodning om, at invasionen godt kunne finde sted i Normandiet. Men da ”Overlord” blev indledt, havde han en anden opfattelse. Han mente, at der helt klart var tale om en afledningsmanøvre, der havde til formål at lokke de tyske styrker væk fra strædet ved Calais. Hvis han lod sig lokke i denne fælde, ville det egentlige angreb blive sat ind mod det område, han netop havde trukket troppestyrker bort fra … og så dum havde han ikke i sinde at være.
Landgangen kostede mange menneskeliv. Da tyskerne var kommet sig oven på den første forskrækkelse, gjorde de hårdnakket modstand. Særlig i løbet af de første uger forårsagede de tyske skarpskytter store tab blandt de allierede. De allieredes brohoveder udvidedes kun langsomt på grund af den voldsomme modstand. Forbitrede kampe blev udkæmpet, og næsten hver eneste by i landsætningsområdet blev forvandlet til en ruindynge. De allierede trængte dog frem. Inden invasionen havde de sønderbombet de vigtigste trafikknudepunkter, og derved vanskeliggjordes situationen for de tyske styrker, der snart kom til at mangle krigsmateriel. Samtidig blev modstandsbevægelsen i det besatte Frankrig meget aktiv og tilføjede tyskerne store tab. Modstandsbevægelsen arbejdede tæt sammen med de allierede styrker.
Den en gang så sejrrige tyske hær trak sig træt og mismodig tilbage, selv om den mange steder de følgende måneder ydede hård modstand. Befrielsen af de lande, der fem år tidligere var blevet besat af tyskerne, var nært forestående. Den 2. Verdenskrig havde nået et dramatisk højdepunkt…….!
Historien omkring D – dag har altid stået for mig, som noget ganske særligt. Et kæmpe samarbejde med en positiv afslutning trods de kæmpe tab af en masse menneskeliv. Det har været ganske særligt at sejle langs denne kyst – at se klipperne, strandene og nogle bunkers langs kysten. De sejlede i det samme vand som os, men formålet var så ganske anderledes og heldigvis for det, men jeg kan ikke lade være med at tænke på indsatsen og føle en stor respekt for det de allierede soldater gjorde.
Vi har sejlet langs hele kysten af Normandiet. Nordvest for Bayeax ligger Utah Beach og Omaha beach, hvor amerikanerne gik i land og skød frem mod Cherbourg og Quistreham. Det var der, de voldsomste kampe fandt sted. Langs strandene står det ene mindesmærke efter det andet. Ved Bourville erobrede engelske faldskærmstropper Pegasus – Broen, som de tyske tropper og Luftwaffe ikke havde haft held til at ødelægge. Desværre blev den gamle bro nedlagt i 1994 og er erstattet af en mere moderne bro, men som dog ligner den gamle. Det er en lidt større udgave af Enø broen, som jeg husker den fra min barndom i Karrebæksminde.
I byen Caen, hvor vi lå nogle dage, besøgte vi også et krigsmuseum, hvor 2. Verdenskrig er beskrevet og vist med mange forskellige former for udstillinger, billeder og film. Vi fravalgte den store tur rundt, idet al tekst enten er på fransk eller engelsk, hvilket begrænser ungernes oplevelse af det. Vi forsøgte at oversætte og fortælle, om det vi så undervejs, men her vil være materiale til et besøg mere en anden gang. Det har dog været tankevækkende for mig at være på besøg på denne kyst og at have oplevet det hele fra havsiden har været ganske særligt.
|
