Det er drømmene, der i sidste ende former virkeligheden og ikke omvendt. T. Kløvedal

VELKOMMEN TIL HJEMMESIDEN OM SEJLBÅDEN ISABELLA 

Instagram: @woodenyachtisabella

Forestil dig at glide igennem vandet under en stjernehimmel så lysende klar, at man fornemmer evigheden. Bådens kølvandsstribe er lyst op af Morild og de eneste lyde er naturens egne; vinden som driver båden frem, og havet som slår mod bådens formfuldendte skrog op og ned af hver eneste bølge. Vindroret styrer, vagten holder udkik, og resten af besætningen slapper af, læser, samtaler om det, der rører sig eller tilbereder det næste måltid. Tankerne får fart, for der er ingen blip og båt fra smartphones og sociale medier. Kun båden, og os der sejler den.

Det første døgn skal man lige finde sine søben, og så på forunderlig vis mærker man hvordan bådens bevægelse i søen og rytmen ombord bliver en del af en selv. Som om dagene smelter sammen til en eventyrlig oplevelse af det stof som drømme er gjort af. Og en morgen dukker et bjerg op forude med lys på, endnu inden morgenlyset er brudt igennem. Dufte fra land. Fugle, der cirkler om båden fordi man er tættere på land og forventningen om den nye kyst og nye smukke mennesker vi skal møde, sætter de seneste dages rytmiske havliv lidt på pause. 

Man vasker sig, finder en ren t-shirt og det gule signalflag, som kundgør at Skibet er smittefrit og anmoder om frit samkvem med land. Sømanden sejler jo for at komme i land. 

En følelse af oprigtig ærefrygt og stolthed breder sig i kroppen, når man indser at man sammen med gode rejsekammerater, har sejlet sin båd ud over et stort og dybt ocean og fundet en lille klippeø med fantastiske mennesker og fremmed kultur, som byder dig velkommen.  

Jeg har ejet ISABELLA  siden 2007 og sammen har vi sejlet +16.000 sømil, blandt andet til Kanarieøerne, Acorerne, Britiske øer, Frankrig og Bornholm og de Baltiske lande foruden mange dejlige ferieture herhjemme i indre Danske farvande.

Indtil 2014 ejede jeg Isabella sammen med min ekskone Rikke. I 2009-10 satte vi et år ind i kalenderen sammen med vores to børn, Rose og Johan på 9 og 12. Vi sejlede til Kanarieøerne og retur under titlen "Et år for egne sejl"  Se mere om den tur under Historie. 

Fra 2015 har der været flere opgaver jeg selv skulle klare og desuden ret travlt i mit firma, en tegnestue som jeg driver selv. Det har gjort ferierne kortere og det er heller ikke blevet til de weekend-ture, jeg har lyst til.

Men fra 2023 har jeg besluttet at prioritere fritiden højere end arbejdslivet. Min landbase er down sizet og forude venter nye eventyr. Mit motto skal være: Eat, Pray, Love - and Sail! 

Jeg medtager gaster, se under fanen; Realiteter

Hilsen Per Stenbøg