I START WITH THE PREMISE, THAT NO OBJECT CREATED BY MAN IS AS SATISFYING TO HIS BODY AND SOUL AS A PROPER SAILING YACHT. ARTHUR BEISER
Jeg er vild med dette citat!
Når jeg sejler afsted i min smukke sejlbåd for en let vind over dovne bølger med kurs mod nye eventyr, så er det en helt ubeskrivelig frihedsfølelse, som jeg fyldes af.
Jeg drømmer om sætte en pause ind i livet, at sejle afsted i 2-3 år, til varmere himmelstrøg med gode venner og kun de mest nødvendige ting.
Pauser
Pauser er nødvendige, i hverdagen, i livet.
En meget dygtig klassisk pianist sagde engang, at noderne spillede han ikke bedre end mange andre pianister. Men pauserne, sagde han, det er dér kunsten ligger!
Pauser er som salt og krydderier i god mad. Det fremhæver smagen. Pauserne giver umami til livet!
Jeg kan huske at skuespiller og sejler Erik Wedersøe forklarede det sådan, at han havde en båd, og dermed en mulighed, og den mulighed ville han udnytte.
Troels Kløvedal sagde, det er drømmene, der i sidste ende former virkeligheden. Det tror jeg også. Uden drømme, ingen planer. Ingen udvikling.
Han sagde også, at måske er paradis på jorden, men menneskene har bare ikke opdaget det. Der er ingen anden måde at finde ud af det på, end ved at rejse ud og se det med egne øjne.
Drømmene får næring af billederne på nethinden, af solnedgange over havet, ankring i en stille bugt, delfiner om skibet. Morgenkaffe i cockpit, mens solen står op over det blanke hav og man gør klar til dagens sejlads eller en tur i land og møde nye kulturer og smukke mennesker, hvor de lever og bor.
"Det er selvfølgelig legitimt at tænke instrumentelt på den måde, (at vi skal nyttiggøre vores tænkning) men ikke hvis vi dermed glemmer den selvstændige værdi i at lade tankerne vandre og lade dem føre os steder hen, vi ikke havde forudset. Eksempelvis når vi er optaget af umiddelbart unyttige tanker om livet, universet og det retfærdige samfund.” Brinkmann i Tænk.
Man kan ikke tænke, hvis man er sikker på, at man har ret.
Jeg vil gerne blive bedre til tankefuldhed, som Brinkmann kalder det, og på oceanet bliver tilværelsen sat i perspektiv. Man bliver bevidst om sin størrelse i universet.
Når det er nat og mørkt, og der er stjerner på himmelen, så får man en ide om universets størrelse. Der er ingen bedre steder at få frit udsyn til himmelrummet, end på havet. Båden glider igennem vandet, månen og stjernerne foroven, og nogen gange er havet selvlysende af små plankton, også kaldet Morild. Et af livets små mirakler.
Jeg tror på at afstanden mellem mennesker bliver mindre, og forståelsen for andre kulturer bliver bedre, når vi tager ud og møder dem i deres hjemlige omgivelser.
Uden filter
Jeg vil benytte den mulighed, jeg har, for at komme ud og opleve verden uden filter.
Vi er velinformeret om verdens tilstand igennem medierne, men vi glemmer for det meste, at hvis ikke ligefrem billedet vi ser, er censureret, så er det i det mindste farvet af de medier, som sender budskaberne.
Jeg har rejst i mange lande og er altid blevet mødt af en åben og imødekommende lokalbefolkning. Jeg har haft foredomme som er blevet gjort til skamme, heldigvis.
Når man sejler afsted i et lille stykke Danmark, så har man en unik muliged for at invitere andre kulturer ind i sit sejlende hjem. At det så oven i købet er et stykke dansk bådebyggerhistorie, vi kommer sejlende med, gør jo ikke historien dårligere.
Vi er et land omgivet af vand, så hvorfor ikke benytte muligheden og se hvor langt vi tør sejle, væk fra den trygge og kendte hverdag?
Forandringens vinde blæser, og nogle bygger læhegn, andre vindmøller, -men man kan også sætte sejl og stævne ud mod nye horisonter og ny indsigt.